Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Nu slagtes der igen grise på Danish Crown: Men konflikten er ikke slut

Fredag lå knivene på Danish Crown i Egebjerg stille, men mandag morgen arbejder de ansatte igen som normalt. De strejkede i protest mod den ny overenskomst. Arkivfoto.

Nu slagtes der igen grise på Danish Crown: Men konflikten er ikke slut

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Strejken varede i denne omgang en enkelt dag, men konflikten er ikke slut, siger tillidsmand.

Egebjerg: Der slagtes igen grise på Danish Crowns svineslagteri i Horsens.

De ansatte, som i fredags valgte at nedlægge arbejdet i protest mod den nye overenskomst, besluttede allerede fredag, at arbejdet skulle genoptages mandag. Det holdt stik.

- Konflikten er ikke slut, men vi arbejder igen, kunne tillidsmand Klaus Olesen fortælle mandag morgen.

Fredagens strejke står ikke alene.

- Vi er ved at være der, hvor slagteriarbejderne jævnligt strejker. Men det er et udslag af, at slagteriarbejderne er blevet mere og mere presset. Vi håber, at ledelsen efterhånden begynder at anerkende de ansattes hårde arbejde, så vi kan undgå den ulykkelige situation, det er, når vi nedlægger arbejdet. Strejke koster både de ansatte og slagteriet penge, men det er et råb om hjælp, siger tillidsmanden.

Ifølge overenskomstaftalen er slagteriarbejderne sikret en lønstigning på 2,5 kr. i timen hvert år i de følgende tre år, men de ansatte håber nu, at de sammen med ledelsen kan indgå bedre aftaler om løn og arbejdsforhold.

Slagterikonflikten er slut: Slagteriansatte går i arbejde på mandag