Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Naturfagslærere kom ud af boksen

Insero Horsens gør en dyd ud af at ruste lærere til undervisning i nye teknologier. Det sker bl.a. på den årlige lærerkonference "Naturfagene ud af boksen". Foto: Insero

Naturfagslærere kom ud af boksen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

150 lærere blev inspireret til at undervise i naturfag, da Insero Horsens tirsdag åbnede dørene til konferencen "Naturfagene ud af boksen".

Horsens: 150 lærere og skoleledere fra hele landet var tirsdag i Horsens til den årlige konference "Naturfagene ud af boksen".

Det foregik på Learnmark Horsens med rekordstor deltagelse, oplyser Inseo, som for niende år i træk er arrangører af arrangementet.

Alene i forhold til sidste år er deltagerantallet mere end fordoblet, lyder det i en pressemeddelse.

- Vi oplever, at flere lærere bliver mere og mere optaget af at inddrage engineering og nye teknologier i undervisningen. Det skaber et naturligt øget behov for konferencer som denne, hvor der er fokus på at give lærere praktiske redskaber til at bringe teknologier og nye læringsmetoder i spil, fortæller Katrine Læssøe Mikkelsen, ansvarlig for Insero's uddannelsesaktiviteter, i pressemeddelelsen.

Hele vejen fra Boston

Lærerne deltog i forskellige workshops, bl.a. med Augmented Reality, APP-udvikling, kodning i undervisningen, computerspil, 3D-printere og talentkonkurrencer for unge forskere.

Der var også inspirationsoplæg på programmet. Bl.a. med Hans Kjeldsen, leder af Aarhus Universitets rumprogram og professor i astrofysik, som delte ud af den nyeste viden om universet. Hele vejen fra Tufts University i Boston kom dr. Ethan Danahy, som bl.a. forsker i, hvordan teknologier kan medvirke til at fremme kreativitet og innovation samt engagere eleverne i naturvidenskabelige fag.