Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Lukker efter et år: Erhvervsmand må opgive retrobutik

Det har været et sjovt og lærerigt år, som jeg ikke ville have været foruden, skriver Max Budde Christensen på butikkens Facebook-side. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Lukker efter et år: Erhvervsmand må opgive retrobutik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Buddes Antik Retro & Vintage på Amaliegade har ophørsudsalg. Butikken lukker senest i september.

Horsens: Buddes Antik Retro & Vintage lukker.

Indehaver Max Budde Christensen har indledt et ophørsudsalg.

Efter en karriere som lager-, logistikchef og distributionsleder valgte han sidste år at hellige sig sin mangeårige samler-interesse og åbne antikforretningen i Amaliegade 2.

- Jeg besluttede dengang, at jeg ville give det et år. Jeg må nu erkende, at der i denne ende af byen ikke er den kundegennemstrømning, som der skal være i den type butik, siger han.

Kundestrømmen modsvarer ikke den arbejdstid, han selv lægger i forretningen, uddyber han.

Fremtid i anden form

Max Budde Christensen har opsagt sit lejemål på Amaliegade pr. 1. oktober, men lukker formentligt butikken før, siger han.

- Jeg holder ophørsudsalg og lukker ned, så snart der er tyndet ud i varelageret.

Indehaveren vil gerne benytte lejligheden til at takke sine kunder fra det forløbne år, og det har for ham været et sjovt og lærerigt år, som han ikke vil være foruden, siger han.

Selvom butikken lukker, er det heller ikke sikkert, at 56-årige Max Budde Christensen stopper med at handle med gode fund.

- Jeg formoder, at jeg fortsætter forretningen i en anden form. Men det kan også være, jeg beslutter mig for noget helt andet, siger han.