Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Lokale håndværkere hjalp firma ud af pladsproblemer

Der er tre gange så meget plads at producere på i nye lokaler på den modsatte side af Jernaldervej. Foto: Morten Pape

Lokale håndværkere hjalp firma ud af pladsproblemer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Torben Ulriksen var ikke i tvivl om, hvem han skulle ringe til, da han besluttede at bygge ny produktionshal. For han tror på, at det giver bedre kvalitet at handle lokalt - også med håndværkere

Odder: Enhver med forstand på økonomi vil råde folk, der skal have udført et stykke arbejde, til at indhente flere tilbud. For det skal vel gøres så billigt som muligt?

Men sådan er det ikke hos Torben Ulriksen, der er ejer af virksomheden Tiltman på Jernaldervej.

Han og hans fem medarbejdere er for længst vokset ud af de 250 kvm, som firmaet råder over i nummer 6. Og til alt held lykkedes det Torben Ulriksen at få fingre i grunden lige på den anden side af gaden. Der manglede bare en bygning.

Det gør der ikke længere. 800 spritnye kvm er klar til at blive indtaget og lægge lokaler til produktion af endnu flere tiltfæster til minigravere.

Alt håndværksarbejde er udført af lokale håndværkere. Et meget bevidst valg fra Torben Ulriksens side.

Jeg har en større forventning til, at lokale håndværkere vil bygge, så vi kan mødes i byen og se hinanden i øjnene bagefter.
Torben Ulriksen, direktør
De lokale håndværkere
Det er Hov Anlægs- og Entreprenørfirma, der har haft hovedenterprisen på byggeriet.Firmaet har fået hjælp fra Ken Skovby VVS, tømrer Bent Nielsen og Odder El-Service, samt en række andre håndværkere til de mindre opgaver.

Nærkontakt giver tillid

Han tror simpelthen, at han får bedre kvalitet og mere for pengene, hvis han benytter sig af lokale håndværkere.

- Jeg har behov for nærkontakt med dem, der skal arbejde for mig, siger Torben Ulriksen.

- Når det er et firma udefra, mangler der personlighed, så jeg har ikke en gang indhentet tilbud udefra.

Personligheden og nærkontakten mener han giver garanti for, at håndværkerne ikke sjusker, og at man bedre kan tale sammen undervejs, hvis man som bygherre vil ændre noget, eller hvis håndværkerne opdager noget, der måske kunne laves bedre eller mere hensigtsmæssigt.

- Jeg forventer, at lokale leverer en god service og ikke vil have problemer, for vi skal jo kunne se hinanden i øjnene, når vi mødes i byen efterfølgende, siger Torben Ulriksen.

Selvfølgelig handler det også om at støtte lokale håndværkere økonomisk, ligesom han også til sin egen produktion hos Tilman benytter sig af lokale leverandører, så vidt det er muligt.

God service er penge værd

Om det skyldes valget af lokale håndværker, er selvfølgelig svært at sige, men byggeriet har både fulgt tidsplanen og budgettet.

Og det er godt, for der er travlhed i firmaet.

Firmaets produktion af tiltfæster er nærmest eksploderet, siden Torben Ulriksen startede hjemme i garagen på Snærildvej i 2008 som et fritidsprojekt ved siden af jobbet som reparatør hos Aarhus Olie.

Det første år solgte han syv tiltfæster. I år til dato har han solgt 650.

Ingen reklamationer

Og mens hans kone Ulla Ulriksen de første år mest så til fra huset, mens hun passede børn i den private dagpleje Solstrålen, er hun efterhånden blevet en større del af firmaet, hvor hun står for bogholderi og al anden administration.

- Men jeg er altså også stadig dagplejer, understreger hun.

Ud over at Torben Ulriksen selvfølgelig mener, at det skyldes den gode kvalitet, er han også overbevist om, at han tilbyder kunden den samme tryghed, som han selv søgte hos de lokale håndværkere, da han skulle have bygget.

- Hvis noget går i stykker, erstatter jeg. Det mener jeg, både er en bedre og billigere løsning end at diskutere en reklamation, siger han.