Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kæmpe overenskomst får kæmpe nej fra Horsens

Fødevareforbundet NNF, som bl.a. repræsenterer ansatte på Danish Crown i Horsens, havde torsdag kaldt til samling i hovedbestyrelsen for at gennemgå og diskutere forslaget til overenskomst. Et flertal i hovedbestyrelsen anbefaler nu de ansatte at stemme nej til det resultat, der er sendt til afstemning.

Kæmpe overenskomst får kæmpe nej fra Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fag-bosser på tværs er enige om, at resultatet fra overenskomstforhandlingerne ikke er godt nok. Især et forslag om systematisk overarbejde får dem til at sætte foden ned.

Fakta
En lang række overenskomster er kædet sammen i urafstemningen.På landsplan kan ca. 500.000 privatansatte stemme.

Hvis mindst 40 pct. afgiver deres stemme, afgøres afstemningen ved almindeligt stemmeflertal.

Hvis færre end 40 pct. stemmer, kræver et nej, at mindst 25 pct. af samtlige stemmeberettigede siger nej.

Horsens: Tre lokale LO-fagforeninger siger klart nej til det overenskomstforslag, som nu er sendt til afstemning blandt ca. 500.000 privatansatte ved bl.a. industri, transport og service og i byggebranchen.

Små forbedringer, men massive forringelser, lyder den overordnede vurdering fra Hans A. Sørensen, formand for 3F Horsens, Bjarne Sørensen, formand for Dansk Metal Horsens, og Hans Martin Andersen, formand for Malernes Fagforening afdeling Midtjylland.

Beskedne lønstigninger og manglende kontrol med social dumping er blandt kritikpunkterne, men der hersker især utilfredshed med, at arbejdsgiverne vil kunne tilrettelægge op til fem timers systematisk overarbejde om ugen og desuden beordre afspadsering med kort varsel.

- Uanset kompensation og medindflydelse på afspadseringstidspunktet, så er det en rigtig skidt idé. Man kan jo ikke "afspadsere" nedslidning, lyder det fra de tre i en fælles pressemeddelelse.

Massivt slagtestop: Nu strejker flere afdelinger på Danish Crown

Nogle af de hårdeste job

Samme kritik lyder fra Fødevareforbundet NNF, som bl.a. repræsenterer flere end 1000 ansatte på svineslagteriet Danish Crown i Horsens.

Torsdag var forbundets hovedbestyrelse samlet for at diskutere mæglingsforslaget, og det endte med flertal for at anbefale et kryds ved nej.

- Vi har nogle af de fysisk hårdeste industrijob, og vi vil sende et signal om, at fødevarearbejderne ikke skal arbejde længere. Flere steder er den ugentlige arbejdstid allerede oppe på 42 timer, og den må ikke presses højere op, fastslår forbundsformand Ole Wehlast i en pressemeddelelse.

Her anerkender hovedbestyrelsen en stor indsats ved forhandlingsbordet, men udtrykker samtidig markant kritik af den forhandlingstaktik, som Dansk Industri med Danish Crown i baggrunden har lagt for dagen, fremgår det.

- Det er tredje gang i løbet af de fire sidste runder overenskomstforhandlinger, at vi ender med mæglingsforslaget på slagterindustriområdet. Det er en hån mod den danske model, mener Ole Wehlast.