Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Jam Days står på tre ben


Jam Days står på tre ben

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nødlidende festivaler gik sammen til én stor i Odense, Jam Days. Spillestedsleder Morten Østlund fortæller om styrken ved at være flere om at løfte musikken.

Jam Days er en fusion af Odense Internationale Jazzdage, Odense Sommer Jazz og Odense Folk Festival. Jam Days havde premiere i 2013, og Morten Østlund stod i sidste uge i spidsen for fjerde udgave. Morten Østlund er også leder af det regionale spillested Posten og Dexter i Odense og har sammen med bestyrelsen for Jam Days haft et musikbudgettet på 800.000 kroner. Men hvordan skaber man en succesfuld festival ud af tre mindre?

 

 

 

1
Morten Østlund: Jam Days giver musikelskere oplevelser i genrer, de ikke kender.

Alle tre festivalers besøgstal og program var nedadgående, og tilskudsgiverne raslede med sablen. Vi stak fra Posten en føler ud: Ville det give mening at samle kræfterne i en ny struktur med en ny festival? Det første og vigtigste var viljen til samarbejde. Derefter kunne vi mødes om en profil, og med grundprincipperne kunne vi gå ud til sponsorerne. Odense Musikudvalg, politikere og embedsmænd var med, da vi fremlagde tankerne om at skabe en ny event.

 

2

Vi tænkt over, om vi havde en vare til publikum, gad nogen overhovedet høre musikken? Vi blev enige om, at der var publikum til jazz, folk og blues, men at vi skulle servere musikken på en anden måde. I begyndelsen var mange af koncerterne gratis for at vække interessen, men nu har vi vendt udviklingen til, at Jam Days koster penge. 

 

3

Styrken er, at vi har hver vores baggrund organisatorisk og kunstnerisk, og vi kan skabe et større netværk samlet. Det giver mere pondus over for samarbejdspartnere og publikum. Udfordringerne er, at man vil gøre, som man plejer - og det kan man ikke. Man skal vende gamle traditioner om, give slip, komme med indrømmelser og være åbne for, at tingene kan gøres på mange måder. Det er et puslespil at samle tre organisationer til én, men det lykkedes, fordi alle kunne se slutresultatet som bedre, end det man stod med i forvejen. Det handler om diplomati: dialog, dialog, dialog. Ikke alt har været rosenrødt, men når man gerne vil, så må man også tage tiden og møderne for at blive enige. Det er ikke uden udfordringer.

 

4

Ikke alle gider arbejde frivilligt, men dem, der brænder for musikken, gør det ofte, og det lever spillestedet Posten højt på. Jam Days vil rent kunstnerisk det samme som Posten, og vi fortæller vores frivillige medarbejdere, at vi gerne vil bakke op om Jam Days. Vi har krav til vores frivillige, men at deltage i Jam Days er ikke et af dem. De bakker op, når jeg kan fortælle en troværdig historie. Mange af de frivillige arbejder også for Tinderbox, som også er god for byen.

 

5

Alle tre grupper bliver glade, når der er musik for dem hver især - og gerne hver dag. Men de kommer helt automatisk til at lytte til musik, de ikke kender, og det er netop, hvad vi vil med Jam Days. Vi skal sørge for fed blues, fed jazz og fed folk, så de traditionelle publikumsgrupper synes, det er interessant.