Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Held i uheld for madkyndige piger


Held i uheld for madkyndige piger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det handler om at turde tænke utraditionelt, siger Kamilla Lind og Louise Fonseca Thuesen, der har stor succes med Madfabrikken i Middelfarts industrikvarter.

Kamilla Lind og Louise Fonseca Thuesen havde i mange år gået med en drøm om at åbne deres eget spisested i Middelfart, da de sidste år gik utraditionelt til værks og forsøgte at rejse den nødvendige kapital gennem crowdfunding. Det skulle dog vise sig at være sværere end først troet, efter et halvt år var man blot nået op på 20.000 kroner. Det blev derfor en slags held i uheld, da den lokale erhvervsmand Per Møller Hansen bød parret indenfor i sit erhvervsfælleskab Varianten til en husleje, som var til at betale. Parret åbnede 15. marts, og her fire måneder efter starten på Madfabrikken kan de to madkyndige piger ikke få armene ned, siger Kamila Lind. Hun har flere gode råd til folk, der drømmer om at blive selvstændige.

 

 

 

 

1
Stædighed og en stærk tro på konceptet har givet Louise Thuesen (t.v.) og Kamilla Lind rigeligt at lave med Madfabrikken i Middelfart. Arkivfoto

-For det kan godt være, vi ikke lykkedes med at gå skævt til værks med crowdfunding. Men det afskrækkede os ikke fra at bruge idéen, da vi skulle have en kassekredit til Madfabrikken. Vi gik udenom bankerne, som kan være et dyrt bekendtskab for små selvstændige, og har i stedet fået en crowdlented-kassekredit gennem selskabet Lendino. Det er helt klart en mulighed, hvis banken siger nej til en kassekredit, eller man synes, den er for dyr.

2

Madfabrikken leverer mad til håndværkere og kontorpersonale i det industrikvarter, den selv er en del af. Desuden laver den mad til pensionister, skoler og mad ud af huset til fester. Det meste afhentes på bestilling, men man har også en vogn kørende med leverancer. Og det har vist sig, at man var heldige at lande i et udækket behov for mad i industrikvarteret, hvor de ansatte nu slipper for at skulle bruge tid på at køre ind til byen og parkere og hente mad.  - I sådan en situation handler det om at tænke sig godt om og udfylde behovet bedst muligt med god kvalitet til en overkommelig pris, så kunderne kommer igen. 

3

Madfabrikkens kvalitet og priser hænger også sammen med de to indehaveres hang til at tænke anderledes. - Vi fokuser på mindst muligt madspild. Og vi sælger den overskydende mad sidst på dagen til nedsat pris som "to-good-to-go", ligesom Daka kommer og henter vores madrester og omdanner det til brændsel.

4

Når det gælder fremtiden er udfordringen et skabe en god rytme og et mere jævnt flow i driften. - Mit råd til andre nystartede er, at man inden alt for lang tid skal ind i en nogle rutiner for at sikre en rentabel drift og overskuelig og langtidsholdbar hverdag.

5

- Det ændrer dog ikke ved, at folk skal være indstillet på, at det er knaldhårdt arbejde at starte egen virksomhed. På den anden side skal det ikke afskrække én, for man åbner vel ikke noget, man ikke synes er sjovt at drive.