{nocache:c9a8627c868542f51c2accbb5f73a930#0}

Give Stålspær A/S har overskud

Give Stålspær A/S fik 9,3 millioner i overskud sidste år. Det er en stor forbedring i forhold til året før. Arkivfoto

Give Stålspær A/S har overskud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Virksomheden i Brande fik sidste år et overskud på 9,3 millioner kroner mod cirka 2,3 millioner året før. Egenkapitalen vokser tilsvarende.

Brande: Virksomheden Give Stålspær A/S har offentliggjort regnskabet for 2016, og det viser et overskud efter skat på 9, 3 millioner kroner mod et overskud på cirka 2,3 millioner kroner året før. Nettoomsætningen er vokset fra 412.261.000 kroner i 2015 til 422.713.000 kroner sidste år, og også egenkapitalen og antallet af medarbejdere er vokset.

Egenkapitalen var ved udgangen af 2016 på 41.449.000 kroner - det er godt ni millioner mere end året før - og antallet af medarbejdere er vokset fra 205 ansatte i 2015 til 226 ansatte sidste år.

Ledelsen skriver i sin beretning, at 2016 blev et tilfredsstillende år, hvor indtjeningen overordnet set har udviklet sig positivt og som forventet.

Give Stålspær A/S forventer en moderat, positiv udvikling i aktivitetsniveauet for stålkonstruktioner samt en fortsat stigende indtjeningsevne i år.

Give Stålspær A/S meddelte sidste år, at man ville styrke ledelsen og bestyrelsen i 2017.

Bestyrelsen udvides med et eksternt bestyrelsesmedlem, og der ansættes en ny direktør, som kan købe aktier i virksomheden og dermed blive medejer.Virksomheden vil dog fortsat have de nuværende ejere, Torben Larsen og Teil Bechmann, som hovedaktionærer.

Give Stålspær A/S laver projektering, fremstilling og montering af stålkonstruktioner, trapper og altaner. Produkterne og konstruktionsløsningerne sælges i både Danmark og i resten af Europa.