Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Generationsskifte i herretøjsbutik: Bent og Vagn takker af efter en menneskealder

Vagn Rasmussen (til venstre) og Bent Søiberg (til højre) har sidste arbejdsdag fredag 1. september. Foto: Mette Højmark Mikkelsen

Generationsskifte i herretøjsbutik: Bent og Vagn takker af efter en menneskealder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Der skal nye kræfter til, og vi skal være fremadsynede. Sådan siger Bent Søiberg, der efter 47 år sælger sin butik til sin førstemand, Kim Andersen.

Tørring: I 47 år har man kunnet møde Bent Søiberg i hans herretøjsbutik, Søiberg, på Bredgade, men det er snart slut. Lørdag 2. september overdrager han nemlig butikken til sin førstemand, Kim Andersen.

Bent Søiberg er 72 år, og han mener, at det er tid til, at nye kræfter kommer til. Han bor oven på butikken og ejer bygningen, så det er vigtigt for ham, at han kan snakke med den nye ejer af butikken.

- Det skal også være en, som jeg tror, kan føre butikken videre. Jeg tror, det bliver rigtig godt med Kim som ejer, siger han.

I samme ombæring stopper en anden gammel kending i butikken. Vagn Rasmussen har efter 49 år i butikken valgt at gå på pension. Beslutningen tog han, da han for et år siden blev 65 år, og breve om pension begyndte at tikke ind.

- Jeg glæder mig til at stoppe. Det er ligesom at bestille en ferie et halvt år i forvejen. Så har man noget at se frem til i lang tid, siger han.

Nye kræfter i Søiberg: Kim er fjerde ejer i 108 år gammel butik
Det med historie og baggrund har en vis betydning. Vi har anden- og tredjegenerationskunder, der handler her, men vi kan ikke kun leve af det. Vi skal også være fremadsynede.
Bent Søiberg

Vi skal være fremadsynede

Bent Søiberg er kun den tredje ejer af den 108 år gamle butik, der, indtil han overtog den i 1970, hed Nielsen.

- Det med historie og baggrund har en vis betydning. Vi har anden- og tredjegenerationskunder, der handler her, men vi kan ikke kun leve af det. Vi skal også være fremadsynede, siger Bent Søiberg.

Han fortæller, at Kim Andersen vil gøre butikken yngre og forsøge at få fat i et yngre publikum. Navnet på butikken vil samtidig blive ændret til Sir Windsor.

Reception med udsalg

I sin nye tilværelse skal Bent Søiberg holde styr på sine tre ejendomme på Bredgade, lave regnskab for sin kone, Vivi Søibergs, butik, Louise, og ordne haven.

- Og så skal jeg lave mad til min kone, griner han.

I forbindelse med overdragelsen holder butikken reception fredag 1. september. Indtil da er der halv pris på næsten hele butikken, da varelageret skal tømmes.

Vivi Søiberg er flere gange blevet spurgt, om hun også sælger sin butik, men det er der ingen planer om.