Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Faldt for det gamle håndværk

Pia og Allan Holt Kjærgaard overtager 1/7 den gamle kiwi butik og åbner deres egen virksomhed. De skal drive en nichevirksomhed med Allan Holt Kjærgaard ved roret. Foto: Lars Juul

Faldt for det gamle håndværk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter 19 år på Velux, besluttede Allan Holt Kjærgaard at springe ud i et helt nyt eventyr som selvstændig. Sammen med sin hustru skal de drive en nichevirksomhed.

Brande: Det tog ikke mange dage for Allan og Pia Holt Kjærgaard at beslutte sig for, om de skulle takke ja eller nej til at overtage et firma, der i særdeleshed kan kategoriseres som en nichevirksomhed. Optimismen og gå-på-modet underspilles ikke.

- Altså, vi har ikke en plan om, at det ikke skal gå. Vi har altid den positive kasket på, lyder det fra 43-årige Pia Holt Kjærgaard, som har boet i Brande hele sit liv.

 

- Vi har troen på, at det her lykkes. Det skal gå.
Pia Holt Kjærgaard.

Lidt pertentlig

1. juni overtog parret Ahmguldtryk og landhuset.dk som er samme virksomhed, men med to målgrupper. Førstnævnte henvender sig til erhverv, mens landhuset.dk er tiltænkt de private, der ønsker at få fingrene i unikke og personlige gaver.

Fællesnævneren er, at der arbejdes med guldtryk, sølvtryk, blindtryk og gravering. På den helt gamle facon med sættemaskine, nøjagtig afmåling og styr på detaljerne. Noget, der er helt ideelt, når man er lidt pertentlig, som hustruen kærligt beskriver sin mand.

- Det er et gammelt håndværk - en niche, som jeg er faldet for, lyder det fra den 43-årige brandit, Allan Holt Kjærgaard.

 

Nulstille harddisken

Parret har tre børn, og samstemmigt siger de, at de aldrig havde sprunget ud i det for 10 år siden, men der er ro på nu.

- Vi er gode til kaos, har en tilpas mængde livserfaring, og så vi har troen på, at det her lykkes. Det skal gå, siger en grinende Pia Holt Kjærgaard, der beholder sit dagsarbejde i det kommunale. Om aftenen er det hende, der kommer til at sidde med den administrative del af det nye firma.

Ahmguldtryk og Landhuset er ikke et nyt firma, og da den tidligere ejer var klar til pensionsalderen, så familien Holt Kjærgaard sit snit til at slå til. På nuværende tidspunkt er Allan Holt Kjærgaard i 'mesterlære'.

- Min harddisk (hukommelsen red.) skal lige nulstilles og indstilles på at lære noget helt nyt, men jeg synes allerede nu, at det går rigtig godt. Jeg har jo været vant til maskiner fra Velux, så det hjælper lidt, forklarer den nyudklækkede selvstændige erhvervsmand.

1. juli flytter parret deres virksomhed ind i de gamle kiwi-lokaler i Brande, men der bliver ikke tale om en fysisk butik, men derimod som produktion og lager.