Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Fængslet får topkarakter for chef-topmøde

VL Døgnet handlede både om at blive klogere og om netværk. På Fængslet var der masser af muligheder for begge dele. Foto: Fængslet

Fængslet får topkarakter for chef-topmøde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HORSENS - Deltagerne ved den store erhvervskonference VL Døgnet 2016 på Fængslet har vendt tommelfingeren opad.

Tilfredsheden med både rammer og indhold er overvældende stor fra erhvervslivets top, lyder den glade melding fra det store hus på Fussingsvej.

26. maj husede det gule bygningskompleks sit hidtil største erhvervsarrangement, da VL Døgnet blev afviklet med knap 800 erhvervsledere som deltagere.

Forud lå flere år med København som den faste værtsby. Derfor var det nyt at rykke arrangementet til Jylland - og utraditionelt at holde det på et gammelt fængsel.

Evalueringen fra deltagerne har derfor været ventet med spænding. Bestod Fængslet sin store eksamen som ramme for en konference af den kaliber?

- Med en meget overbevisende tilfredshed på 4,77 ud af 5 til spørgsmålet "Hvor tilfreds er du med VL Døgnets rammer?", må svaret siges at være et rungende ja, lydet det fra Astrid Søes Poulsen, leder af branding og marketing på Fængslet.

Afvekslende dag

Deltagerne kom i løbet af dagen rundt på store dele af fængselskomplekset og fik dermed et godt indtryk af, hvad Fængslet har at byde på.

Der var plenum-sessions i det gamle magasin, hvor storskærme og AV-udstyr sørgede for, at samtlige kunne se og høre, hvad der foregik på scenen, når blandt andre Bjarke Ingels og Mads Nipper gav inspirerende indlæg.

Og for at give afveksling i løbet af dagen var der celledeling. Her kom deltagerne rundt i Gl. Celle, Snedkeriet, Forsamlingshuset og Kirken til mindre og korte sessions med en lang række kendte talere fra erhvervs- og kulturlivet i Danmark.

Fantastisk og unikt

Astrid Søes Poulsen har plukket lidt i de bemærkninger, der fulgte med undersøgelsen:

"Spændende rammer, som blev udnyttet ideelt. Masser af god service."

"Fængslet gav noget særligt til oplevelsen!"

"Fantastiske omgivelser. Rigtig godt tænkt med celledeling..."

"Super VL Døgn. Det bedste i mange år."

Og på spørgsmålet, om deltagerne vil anbefale VL Døgnet til andre, lyder svaret:

"Ja absolut - men der bliver meget at leve op til."

VL Døgnet er ikke det eneste erhvervs-arrangement på Fængslet. Konferenceafdelingen har i gennemsnit besøg af 1000 konferencegæster om måneden.