Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ewii-leverandør frikender sig selv


Ewii-leverandør frikender sig selv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det fynsk-baserede entreprenørselskab Munck Forsyningsledninger A/S konkluderer på baggrund af en intern undersøgelse, at firmaet har overholdt alle regler i forbindelse med udbud fra den skandaleramte Ewii-koncern.

Ewii: Munck har overholdt alle regler i forbindelse med udbud fra Ewii/Trefor.

Sådan lyder konklusionen fra den fynske Munck Gruppen efter en intern undersøgelse i kølvandet på på oplysningerne om, at den nu fyrede Ewii-direktør Knud Steen Larsen måske har snydt med en række udbudssager lavet med blandt andet den fynske virksomhed.

- Administrerende direktør i Munck Forsyningsledninger Flemming Skøtt satte en intern undersøgelse i gang, hvor alle udbudsprocesser siden 2010 relateret til Ewii/Trefor er blevet grundigt gennemgået. Undersøgelsen er nu afsluttet, og resultatet er meget tilfredsstillende: Alle interne gennemgange viser entydigt, at Munck har overholdt alle regler, fortæller Munck Gruppen i en udsendt pressemeddelelse og tilføjer:

- Munck Forsyningsledninger har siden 90'erne og gennem skiftende ledelser i Trefor/Ewii vundet og løst opgaver for energiselskabet - og tidligere endnu for de lokale selskaber, som efterfølgende blev smeltet sammen i Trefor. Samlet set har selskabet således deltaget i adskillige udbudsprocesser, og alt efter opgørelsesmetode ligger det nu klart, at Munck Forsyningsledninger gennem perioden har vundet fem og tabt fire udbud fra Ewii/Trefor, fortæller selskabet i den udsendte meddelelse og tilføjer:

- Undersøgelsen er foregået ved, at alle udbudsprocesser over de seneste år minutiøst er blevet gennemgået - med særlig fokus på de udbud, der har været fremhævet i medierne. Undersøgelsen viser entydigt, at Munck Forsyningsledninger har overholdt alle regler og i fair proces med andre mulige leverandører har leveret bud af høj kvalitet og til konkurrencedygtige priser.

- Vi ser nu frem til at høre resultatet af Ewii´s egen undersøgelse af denne sag for at se, om den skulle bringe noget nyt frem, der er relevant for os. Vores forventning er ikke, at det er tilfældet. Så for vores eget vedkommende anser vi egentlig nu den her sag for afsluttet. Vi kan se, at vores egne folk har arbejdet korrekt og godt med opgaverne, og det fortjener de ros for. Det samme gælder de ledere og øvrige ansatte hos Ewii/Trefor, som vi betragter som en professionel og seriøs kunde, siger Flemming Skøtt i den udsendte meddelelse.

 

Boligdirektør i spil som ny formand for Ewii
For vores eget vedkommende anser vi egentlig nu den her sag for afsluttet.
Flemming Skøtt, administrerende direktør i Munck Forsyningsledninger.
Sagen kort
Efter en række afsløringer af kritisable forhold i ledelsen af den jysk-fynske energikoncern Ewii fratrådte den magtfulde og dominerende topchef Knud Steen Larsen den 13. juni.Fyringen kom i kølvandet på en måneds afsløringer af Knud Steen Larsens sammenblanding af koncernens og egne private investeringer, kritikken af hans egen, konens og to sønners deltagelse i sponsorerede luksusrejser samt kritik af direktionens løn, der siden 2010 næsten var fordoblet til 9,7 millioner kroner.

Efter fyringen afviste bestyrelsesformand Steen Dahlstrøm, den socialdemokratiske borgmester i Middelfart, at årsagen til Knud Steen Larsens fratrædelse skulle være inhabilitet eller de foretagne luksusrejser. I stedet lagde bestyrelsesformanden vægt på, at årsagen til fyringen skulle holdes hemmelig "efter gensidig overenskomst".

Siden fyringen kom der en stribe nye afsløringer af Knud Steen Larsens magtfulde ledelsesstil. Blandt andet afsløringerne af de mistænkelige udbudsrunder samt kritikken fra flere tidligere ejere af virksomheder, der var blevet opkøbt af Ewii de seneste år.Efter stort pres og barske udmeldinger fra medlemmer af repræsentantskabet i Ewii om en mistillidserklæring til hele den siddende bestyrelse meddelte bestyrelsesformanden, Middelfarts socialdemokratiske borgmester Steen Dahlstrøm, den 12. juli, at han trækker sig.Ejendomsmægler og kandidat for Venstre til ved det kommende valg til byrådet i Kolding, Morten Hansen, har meldt sig som kandidat til formandsposten, der blandt andet kommer på dagsordenen ved et fremrykket repræsentantskabsmøde tirsdag den 15. august, hvor alle sagerne og den omfattende kritik i energikoncernen skal gennemgås