Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


EU-rapport ser skattemilliarder fra Google og Facebook tabt

EU har mistet op til 40 milliarder kroner i skattebetalinger fra Google og Facebook ifølge ny rapport.

EU-rapport ser skattemilliarder fra Google og Facebook tabt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

EU er ifølge rapport gået glip af et tocifret milliardbeløb i kroner fra multinationale internetfirmaer.

EU-landene kan have mistet op til 5,4 milliarder euro - 40 milliarder kroner - i skatter fra Google og Facebook. Det viser en rapport udarbejdet af den arbejdsgruppe i EU, der fokuserer på skattereformer.

Det skriver Reuters, der har set rapporten, der ellers først bliver offentliggjort torsdag.

De mange penge er tabt i perioden 2013 til 2015 grundet kreativ omgang med bogføring og skattebetalinger.

- Digitale, multinationale selskaber minimerer deres skattebetalinger i EU ved at føre al omsætning igennem medlemslande med lave skatteprocenter som Irland og Luxemburg, står der ifølge Reuters i rapporten.

Den kommer forud for et møde mellem EU's finansministre i Tallinn, hvor de skal diskutere, hvordan store selskaber kommer til at betale mere i skat.

Rapporten dækker Google og Facebook, der fører deres omsætning igennem de to lande. Ifølge rapporten betaler Google, hvad der svarer til ni procent af sin omsætning i skat uden for EU. Inden for EU er tallet 0,82 procent.

For Facebook er tallet uden for EU 28-34 procent, men inden for unionen er tallet 0,03 til 0,10 procent.

Rapporten foreslår derfor, at omsætningen bliver beskattet i stedet for som nu overskuddet. Det skal samtidigt ske i de lande, hvor omsætningen er hentet.

De nuværende regler kræver kun, at selskaberne betaler skat i lande, hvor de er fysisk til stede. Derfor kan omsætningen sendes til lande, der har en lav skat.

Forslaget er ifølge Reuters støttet af de magtfulde EU-lande Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien.

Arbejdet med at skabe og få gennemført en skattereform i EU ledes af parlamentsmedlemmet Paul Tang fra det hollandske arbejderparti.