Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Dyrskueformand: Kom ind i kampen for dyrskuet og for landbruget

Peter Søgaard Mortensen åbnede Det Østjyske Dyrskue med sin tale kl. 7.30. Arkivfoto

Dyrskueformand: Kom ind i kampen for dyrskuet og for landbruget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Peter Søgaard Mortensen understregede vigtigheden af et dyrskue for alle. Man skal bare ikke tage det for givet.

Horsens: Formand for foreningen Land & By Østjylland, Peter Søgaard Mortensen fra Østbirk, kom med en appel til landmændene i sin åbningstale fredag morgen kl. 7.30 ved Det Østjyske Dyrskue 2017.

- Kom ind i kampen og vær med til, at vi kan bevare dyrskuet. Selv om man ikke selv er udstiller, er det vigtigt, at man tager til dyrskue og viser interesse. Landbruget ville være tamt uden dyrskuer, og jeg mener slet ikke, at vi kan undvære dem. Vi må alle gøre en indsats for, at vi kan bevare dyrskuerne. Det her, det handler om fællesskab og om at gøre noget sammen, sagde Peter Søgaard Mortensen.

Folk strømmede til i det gode vejr - så mange besøgte dyrskuet
Det er også vigtigt, at landmænd står sammen og bakker op om deres forening, så den kan stå stærkt og gøre en forskel.
Peter Søgaard Mortensen, formand for Foreningen Land & By Østjylland

Vigtigt at stå sammen

Han fortsatte med at påpege, at det samme kan siges om at stå sammen og bakke hinanden op.

- Det er også vigtigt, at landmænd står sammen og bakker op om deres forening, så den kan stå stærkt og gøre en forskel. I disse år er der en tendens til, at folk melder sig ud af landboforeningen. Men det er lidt for nemt at køre på frihjul på denne måde, for de får jo alligevel glæde og gavn af det arbejde, Landbrug & Fødevarer udfører og alt dét, de kæmper med på landbrugets vegne, sagde formanden.

Han understregede, at det er en indstilling, der ikke holder i længden, for hvis mange landmænd gør sådan, bliver det svært for Landbrug & Fødevarer at slå igennem og få gennemført noget til gavn for alle.

- Alle landmænd kan ikke være enige om alt, men det er vigtigt, at vi står sammen i landbruget og ikke trækker i hver sin retning, sagde Peter Søgaard Mortensen.

Han sluttede sin åbningstale af i positive toner.

- Heldigvis er det blevet bedre tider for landbruget, og det er, som om det lysner, og der er mere optimisme. Det var også på tide, for der er rigtig meget, der skal indhentes efter nogle år med dårlige priser. Jeg vil hermed erklære dyrskuet for åbent. Vel mødt til alle - jeg håber, vi vil få to fantastiske og positive dage på Danmarks hyggeligste dyrskue, sluttede  Peter Søgaard Mortensen.