Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Drejer nøglen efter knap 100 år: Odders næstældste butik lukker

Carsten Grønfeldt har arbejdet i butikken på hjørnet af Holsteinsgade og Torvet i Odder siden 1974. Siden 1996 som ejer af butikken. Arkivfoto

Drejer nøglen efter knap 100 år: Odders næstældste butik lukker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grønfeldt drejer nøglen om efter knap 100 år

Odder: Efter 99 år på samme adresse er det i løbet af de næste par måneder slut med at købe herretøj i butikken Grønfeldt på hjørnet af Holsteinsgade og Torvet.

Når det meste af lageret er solgt ud, drejer Carsten Grønfeldt og hans to ansatte nemlig nøglen om og lukker ned. Hvad der måtte blive tilbage af sjove rester i kælderen, vil Carsten Grønfeldt så gå i gang med at rydde op i.

- Det kan da godt være, at noget af tøjet er så historisk, at det skal overdrages til et museum. Men det har jeg ikke tid at undersøge, før butikken er lukket, siger tøjhandleren, der har solgt hele bygningen og dermed også butikslokalet. Dog med løfte om, at han kan blive i butikken, indtil det meste af lageret er tømt.

Tredje generation

Med lukningen af Grønfeldt forsvinder også byens næstældste butik. Kun Møbér på Århusvej er ældre, idet den nuværende ejer her, Carl Rasmussens farfar startede som saddelmager i 1909.

Det var også en farfar, nemlig Carsten Grønfeldts farfar, Peter Grønfeldt, der i 1918 kom rejsende fra Samsø og åbnede en herreekviperingsforretning på Torvet. Men allerede forud for det var der blevet solgt herretøj fra den samme addresse.

Carsten Grønfeldt har ikke helt styr på, hvornår butikken kom til at hedde Grønfeldt, men han er mere eller mindre selv vokset op i den, idet han far, Ernst Grønfeldt, overtog butikken i 1942 efter farfaderen for at afhænde den til ham i 1996.

Da havde han allerede arbejdet i den i et par årtier. 

- Min far havde tre brødre, som også solgte herretøj, så på et tidspunkt fandtes der Grønfeldt-butikker i både Kolding, Aarhus, Horsens, Vejle og Odder. Et helt Grønfeldt-dynasti, som vi blev drillet med. Men modsat min fars generation blev jeg og mine brødre nu aldrig tvunget ind i branchen. Jeg kom til, fordi jeg syntes, det var spædende, fortæller Carsten Grønfeldt, der naturligvis er lidt vemodig over, at den sidste og mest oprindelige Grønfeldt-butik nu lukker. Men han er kun vemodig på egne vegne, idet han og hustruen Bente Grønfeldt aldrig har forventet af deres tre børn, at de skulle overtage butikken. De arbejder i dag som henholdsvis sygeplejerske, arkitekt og præst.

Flere generationer

Carsten Grønfeldt ved ikke, hvornår præcis den historiske butik på Tovet lukker. Men han har meddelt sine to medarbejdere Hanne Jacobsen og Torben Sørensen, at det bliver før julehandelen går ind.

Mens Hanne Jacobsen formentlig skal ud og finde et nyt job, går også Torben Sørensen på pension efter 45 år i butikken.

Carsten Grønfeldt selv nærmer sig 69 år, og han glæder sig til at blive pensionist.  

- Som sagt vil jeg nok blive lidt vemodig, når jeg skal rydde det sidste væk. Husk på, at jeg har ekspederet de samme familier igennem tre generationer. Det har været både givende og rigtigt spændende, siger butiksejeren, der nu også ser frem til at forhåbentlig til at besøge en bror i Vancouver.