Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Direktør og kendt lokal erhvervsmand køber familie-virksomhed

Heco International A/S er blevet købt. Arkivfoto

Direktør og kendt lokal erhvervsmand køber familie-virksomhed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

hedensted - Administrerende direktør i Heco Filtration A/S, Svend K. Andersen, har sammen med Vagn Clausen, der blandt andet grundlagde Hedensted-virksomhederne Hetag Tagmaterialer A/S, Hetag Tagdækning A/S og Unilite A/S, overtaget Heco Filtration.

Sælgeren er familien Cornelius, der beholder søsterselskaberne Heco International A/S og Heco China.

Koncernen har været i familiens eje, siden Henning Cornelius i 1959 grundlagde virksomheden, der i starten af 1970'erne flyttede fra Vejle til Hedensted.

Svend K. Andersen har selv været 22 år i virksomheden på Hecovej i Hedensted, hvor Heco Filtration fortsat vil have til huse.

- Heco Filtration bor til leje i bygningerne, og det vil vi fortsat gøre, ligesom vi fortsætter uændret med de 24 ansatte, vi har i dag, fortæller Svend K. Andersen i dagens avis og tilføjer, at parterne er enige om ikke at oplyse salgsprisen for virksomheden.