Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Cafe-ejer med stort hjerte: Pyt med bundlinjen - det er mennesker, der er det vigtige i livet

En af Lone Helths ansatte, som kræver en ekstra hånd, er ordblind, men har formået at uddanne sig til tjener. - Det er da en vilje, der vil noget, siger Lone Helth. Foto: Morten Pape

Cafe-ejer med stort hjerte: Pyt med bundlinjen - det er mennesker, der er det vigtige i livet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lone Helth, som er daglig leder af Café Lorentzen på Fængslet, har masser af plads til ansatte, som har svært ved at styre den lige vej gennem livet. Hun har selv prøvet at stå uden for arbejdsmarkedet og følt, hvor svært det er at komme ind ig

Horsens: Det hele begyndte, da et hold elever fra ASV kom ind og drak kakao på Café Lorentzen, efter familien Helth havde overtaget driften af den. Lone Helth, som er daglig leder af caféen, faldt i snak med elevernes pædagog.

- Hun spurgte, om jeg kunne bruge nogen til at lægge vasketøj sammen. Deres erfaring var, at eleverne blev brugt i stillinger, hvor de blev pakket ud bagved, husker Lone Helth, som ikke var interesseret i at gemme nogen af vejen.

Til gengæld ville hun gerne have nogle af eleverne til at feje og hjælpe med at dække borde. Ved et uheld havde pædagogen glemt sit dankort, og det fik Lone Helth til hurtigt at gribe bolden.

- I stedet tog jeg en samtale med eleverne, og nu kommer de hver fredag i ca. halvanden time. De har masser af gode evner, fortæller Lone Helth, som endte med at ansætte én af eleverne, Helle, som elev på stedet.

Hun servicerer kunder på lige fod med de andre ansatte. Også selvom hun spilder lidt ved bordene og godt kan finde på at afbryde gæsterne i en snak.

- Hun skal have en masse hjælp, og selvfølgelig bruger vi tid på hende, men til gengæld giver hun så meget glæde igen, fortæller Lone Helth.

Her føler jeg, jeg er ligesom alle andre
Den største værdi er at se, hvordan de udvikler sig. F.eks. da en af de ansatte bagte en kage, der lykkedes, efter vi havde smidt en hel masse kager, der var gået i vasken, ud.
Lone Helth, daglig leder af Café Lorentzen
En café med hjerterum
Café Lorentzen ligger i portbygningen på Fængslet.Den daglige leder er Lone Helth, som sætter retningen for caféen sammen med sine to døtre.

Familien overtog caféen i december 2015.

Der er 14 fastansatte, heraf tre som ikke kan passe et almindeligt 37 timers job.

Mistede alt efter skiulykke

Hun spurgte på et tidspunkt Jobcentret, hvor Helle ville ende, hvis ikke hun var ansat på caféen.

- Så kommer hun på kontanthjælp, var svaret, og det skal hun ikke, for hun kan jo en hel masse, fastslår Lone Helth, som driver caféen sammen med sine døtre, 21-årige Melanie og 26-årige Stephanie.

- Vi er enige om, at det hele handler om mennesker, og hvis det ikke er tilfældet, skal vi ikke være her. Man skal ikke gøre alting op i økonomi, siger Lone Helth, som selv har prøvet at have både meget og lidt i livet.

Efter en skiulykke måtte hun sygemeldes i to år. Det kostede familien stort set alle materielle goder og viste Lone Helth, hvor svært det kan være at finde tilbage på arbejdsmarkedet. Samtidig har det givet hende et andet syn på livet.

- Vi er gamle bønder fra Vestjylland og har prøvet at have rigtig mange penge, et flot hus og byens største bil. Men vi solgte det hele, og det er ikke det, jeg vil være kendt for. Det er de mennesker, vi har omkring os, som er vigtige, siger Lone Helth.

De har en stor værdi

Hun prioriterer, at der trods forskelle skal tages hensyn til alle ansatte på caféen. Desuden går der ikke én dag, uden de ved, at hun sætter stor pris på dem.

- Ingen går herfra uden at få at vide, hvor fantastiske de er. Mennesker, der er presset, skal vide, de er værdifulde, siger Lone Helth.

Og selvom betjeningen hos Café Lorentzen kan være lidt anderledes, sker der ikke noget ved det.

- Det går ikke altid hurtigt med betjeningen, men kunderne kan se, at det er OK. Og dem, der ikke kan, vælger vi at overhøre, siger Lone Helth med et varmt smil.