Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Biomar i Brande tjener mere

Biomar i Brande har øget indtjeningen. Det viser det nye regnskab fra Schouw & Co. A/S. Arkivfoto

Biomar i Brande tjener mere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Schouw & Co. A/S har offentliggjort årsregnskabet for 2016. Det viser, at det stadig går godt for Biomar i Brande.

Brande: Det går stadig godt for fiskefoderproducenten Biomar i Brande. Det kan man læse i det nye årsregnskab fra Schouw & Co. A/S, offentligjort i dag.  Årsregnskabet for 2016 viser blandt andet indtjeningsfremgang hos BioMar på trods af en svagt faldende omsætning.

På trods af en marginal tilbagegang i omsætningen på 1,2 procent til knap 8,9 milliarder kroner udgjorde BioMars omsætning i 2016 62 procent af det børsnoterede selskabs samlede omsætning, og overskuddet af den primære drift (EBIT) på 581 millioner kroner bidrager med 55 procent af koncernens samlede overskud før renter og skat.

De 581 millioner er samtidig en forbedring på 134 millioner (30 procent) i forhold til året før og svarer til en egenkapitalforrentning på 35,8 procent, hvilket er rekord for BioMar.

Den rekordhøje indtjening forklares blandt andet med øget indtjening i Norge, lavere kapitalbinding og færre hensættelser til tab på debitorer end i 2015, hvor især det græske marked lå underdrejet.

Desuden kompenserer et øget salg i Nordsø-regionen og til Emerging Markets for faldet på BioMars vigtigste marked Chile, der først på året blev ramt af en voldsom alge-opblomstring.

For 2017 forventer BioMar en stigning i omsætningen på cirka en halv milliard kroner og et EBIT i intervallet 510 - 550 millioner kroner.