Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Luther-jubilæum. Ikke Luther lagkage


Luther-jubilæum. Ikke Luther lagkage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Leif Søndergaard, Langelinie 100 B, 5230 Odense M.
Billede
Debat. 

Den store fejring i anledning af Luthers opslag af 95 teser på kirkedøren i Wittenberg for 500 år siden er i fuld gang. Inden vi lader os helt opsluge af festrusen, bør vi kigge på, hvad de 95 teser handler om, og hvad Luther egentlig stod for.

For det første er det usandsynligt, at han overhovedet slog teserne op på kirkedøren. Ingen samtidige kilder nævner det. For det andet var teserne skrevet på latin, som den jævne befolkning i Wittenberg ikke forstod et ord af. Derfor henvendte teserne sig snarere til de lærde gejstlige, som læste religiøse skrifter i deres studerekammer og ikke på en kirkedør.

Når myten alligevel har vist sig så livskraftig, er det fordi den er så anskuelig: vi kan alle se for os, hvordan Luther står og banker opslaget op på kirkens port. Samtidig sammenfatter den Luthers opgør med den katolske kirke og indvarsler starten på reformationen og den evangeliske protestantiske kirke i Nordeuropa.

I sig selv var teserne ikke særligt radikale eller epokegørende. De handlede ikke om den katolske tro generelt, men om afladshandlen, som tog et voldsomt opsving i begyndelsen af 1500-tallet, fordi byggeriet af den nye Peterskirke i Rom skulle finansieres. Med afladshandlen blev det muligt at købe sig et afladsbrev, som sikrede, at sjælene fik afkortet den tid, de skulle opholde sig i skærsilden. Et ironisk salgsslogan, der tilskrives afladshandleren Tetzel, og som også findes i tese 27 hos Luther, lyder: "Når pengene i kassen klinger / Sjælen straks ud af skærsilden springer."     

Luther kritiserede ikke afladshandlen som sådan, men vendte sig imod afladsprædikanternes aggressive og griske måde at drive penge ind på. Han støttede grundlæggende pavemagten, men kritiserede paven for ikke at anvende kirkens rigdomme til at betale for byggeriet af Peterskirken i stedet for at bruge de beskidte penge, som afladskræmmerne havde franarret de fattige.

Efterhånden blev Luthers kritik mere gennemgribende og konflikten med paven og Romerkirken voksede. Han tog afstand fra enhver form for afladshandel, og han angreb åbenlyst pavens magt, kirkens umådelige rigdomme og dens hierarkiske struktur.

De syv sakramenter blev skåret til tre og siden til to. Den katolske kirkes sakramenter omfattede, dåb, konfirmation, ægteskab og den sidste olie (der dog også kunne gives til syge), nadver, skriftemål og ordination (vielse af præster og biskopper). Luther bibeholdt kun dåb, nadver og skriftemål, og skriftemålet gled ud af den evangelist-lutherske kirke i løbet af 1500-tallet. Skriftemålet kan opfattes som en psykologisk funktion, der tillod mennesker at bearbejde deres traumer og problemer - i Luthers terminologi: synder, og i og med at den funktion forsvandt, blev mennesker i vid udstrækning ladt alene med deres psykiske problemer i det, som Luther kaldte det personlige gudsforhold.  

Luther tog desuden afstand fra forestillingen om skærsilden. Han gjorde op med helgendyrkelsen. Efterhånden havde paverne udnævnt så mange helgener, at der ikke var plads nok i kalenderen til flere helgendage. Kirken havde derfor været nødt til at fastsætte en Allehelgensdag 1. november for alle de tiloversblevne helgener.

Heller ikke faste eller dage med særlige krav til, hvad man måtte spise, blev opretholdt. Relikvier og vievand blev ikke længere tilskrevet nogen særlig kraft. Valfarter fordømt. Luther anså alle disse regler for at være menneskeskabte og ydre i forhold til det sande trosindhold.

Han gjorde op med klostervæsnet (som han selv havde sit udspring i som augustinermunk). Også cølibatet tog han afstand fra, og i 1525 giftede han sig med Katharina von Bora, der var tidligere nonne.

Luther var skeptisk over for gode gerninger som vejen til frelse, fordi de ofte var overfladiske og ikke bundede i troen. Han mente, at den eneste sande autoritet var de gudgivne evangelier, selv om både Det gamle Testamente og en del breve fra senere autoriteter (Paulus etc.) blev bevaret i biblen.  

Den augsburgske Bekendelse fra 1530 fastlagde sammen med Luthers bibeloversættelse til tysk, hans Lille Katekismus til lægfolk og Store Katekismus til gejstligheden det nye trosindhold i den evangelisk-lutherske kirke. Luthers skrifter fik stor betydning, fordi de var skrevet i en klar folkelig stil, som kom til at præge det tyske skriftsprog.

Så langt, så godt. Men Luther stod for en række synspunkter, som langt hen ad vejen er blevet fortrængt i fremstillingen af ham. Han var oprindelig åben over for bøndernes hungerstrejker og oprør mod fyrstemagten, men vendte om og endte med at støtte fyrsterne og opfordre dem til at slå oprørerne ned "som gale hunde". Han så fyrsterne som Guds verdslige repræsentanter på jorden (ved siden af de gejstlige), og bønderne havde bare at adlyde dem.

Tilsvarende var faren i familien den, der havde sin autoritet fra Gud, og han havde til opgave at indlære kone, børn og tjenestefolk i den rette tro. Til det kunne han bruge Den lille Katekismus. Manden havde revselsesret, ikke kun over for børnene, men også over for konen, og revselsesretten blev udøvet korporligt, dvs. der blev uddelt tæsk, hvis ikke der blev gjort, som faren sagde. Det var absolut patriarkat.

Mennesket var efter Luthers opfattelse grundlæggende syndigt, men ikke nok med det. Mennesket bar på arvesynden, der gik helt tilbage til Adams og Evas syndefald, og den kunne de på ingen måde selv frigøre sig fra. I stedet måtte de forlade sig på frelse gennem Jesus.

Ikke nok så mange gode gerninger kunne gøre mennesket fortjent til at modtage Guds nåde. Nåden udgik fra Gud, og det var kun Gud, der kunne lade nådens lys skinne på de syndige mennesker. Mennesket skulle ubetinget underkaste sig både de verdslige og gejstlige autoriteter. Der var meget langt fra Luther til hans samtids humanister og senere tiders demokrati.

Luthers skrifter var stærkt polemiske, og han var ubønhørlig over for anderledes tænkende og troende. Det gjaldt især i forhold til jøderne, som han skrev et hadefuldt skrift imod, der opfordrede til at forfølge og udrydde dem. Jødehadet blev senere taget op af nazisterne, som henviste til Luther i deres begrundelser for jødeforfølgelserne.

Fattigdom og sygdom blev set som Guds straf, dvs. mennesker var selv ansvarlige for deres elendige tilstand. Der var meget ringe social forståelse hos Luther.

Nok var Luther præget af sin tid, men der var andre synspunkter på en række af tidens vigtigste spørgsmål. Erasmus kom tidligt i modsætning til Luther med sin humanistiske indstilling, og lidt senere i 1500-tallet gav Montaigne udtryk for pædagogisk indsigt og tolerante synspunkter, der stod i skarp modstrid til Luthers dogmatiske og autoritære synspunkter.

Luther og hans tilhængere fik gjort op med mange af den katolske kirkes korrupte og absurde holdninger, mens andre blev videreført, og dertil kom hans intolerante holdning til anderledes tænkende.

Det var ikke Luther lagkage.

Luthers skrifter var stærkt polemiske, og han var ubønhørlig over for anderledes tænkende og troende. Det gjaldt især i forhold til jøderne, som han skrev et hadefuldt skrift imod, der opfordrede til at forfølge og udrydde dem.