Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Hvem er de rige svin?


Hvem er de rige svin?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Peter Rasmussen pr@fyens.dk
Michael Nørgaard
Debat. 

Hvad er egentlig meningen med, at erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) fik rodet en Lamborghini ind ind i fremlæggelsen af regeringens skattepakke?

Nogen kommunikativ genistreg var det i hvert fald ikke. Mette Frederiksen (S) og resten af oppositionen fik straks omdøbt planen til "Lamborghini-pakken". Og det navn er langt fra rystet af endnu. Det lugter nemlig tilpas meget af unødvendig ødselhed til landets rigeste, mens alle os andre ikke får en snus.

Og er noget, vi danskere kan blive enige om, så er det, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder, og at de rige svin skal have lov til at betale ved kasse ét.

Vi er bare ikke helt enige om, hvem de rige svin så er - bortset fra, at det næsten aldrig er os selv.

Er det for eksempel den halve million danskere, der tjener mere end 479.600 kroner om året og dermed bliver ramt af topskatten? I den pulje er der både sygeplejersker med ledelsesansvar, selvstændige håndværkere og metalarbejdere.

Eller er det de 75.000 danskere, der tjener over en million kroner om året? Eller er det kun de 902 danskere, der tjener mere end 10 millioner kroner om året?

Eller er det måske i virkelighed os allesammen, fordi vi hører til i toppen af verdens rigeste lande sammen med for eksempel Norge, Schweiz og USA, og fordi selv de fattigste danskere har en kontanthjælp, der minder om det en almindelig lønarbejder får - den såkaldte medianløn - i Bulgarien, Ukraine og Rumænien?

Ifølge en undersøgelse fra 2015 er et kun 1,2 procent af os danskere, der definerer os selv som overklasse.

Og det er der en god forklaring på, siger manden bag undersøgelsen, Rune Stubager, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, til Berlingske:

"Folk har en tendens til at klumpe sig samme på midten i sådan en måling. Selv om man bor i et velhavende kvarter, kan man pege på naboen, der har et større hus end ens eget. Så vurderer man, at han er rigere. Samtidig ved man, at nogle mennesker har færre penge end én selv. Derfor placerer man sig i middelklassen".

På den måde er der altså 98,8 procent af os, der får os selv placeret i en slags middelklasse - uanset, hvad der står på lønsedlen.

Måske er der derfor, at en skattelettelse på 26.700 kroner om året til de højstlønnede og kun 5000 kroner om året til HK'eren kommer til at virke uretfærdig. Og når Brian Mikkelsen så i sin iver efter at forklare de fantastiske fordele ved en aktiesparekonto kommer til at sige:

"Hvis man for eksempel vil købe en lækker Lamborghini, må man godt gøre det, fordi det er ens egne penge" - ja, så får han bekræftet en underliggende mistanke om, at det nok kun er de rigtig rige svin, der skal forkæles her.

Alle os andre 98,8 procent middelklasse-danskere ved jo godt, at vi aldrig får råd til en Lamborghini. Startprisen på sådan en - før afgifter - ligger på 200.000 euro.

Til gengæld kan vi så glæde os over, at hvis der virkelig skulle blive solgt flere Lamborghini'er på grund af regeringens aktiesparekonto, så ryger der cirka fem millioner kroner i statskassen i afgifter for hver solgt bil.

På den måde er en Lamborghini jo egentlig en meget socialt bevidst bil at køre rundt i. Men måske ville det være lettere at forklare skatteudspillet, hvis erhvervsministeren lod være med at blande Lamborghinier ind i det.