Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Rotte lukkede SuperBrugsen i fem dage: Nu er den åben igen

Souschefen i SuperBrugsen i Brædstrup, Almin Heldic, har ligesom det øvrige personale i butikken haft travlt med at tømme hylder og fylde dem op igen, så alt kunne gøres pinligt rent efter rottebesøget. Arkivfoto: Morten Pape

Rotte lukkede SuperBrugsen i fem dage: Nu er den åben igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SuperBrugsen i Brædstrup åbnede tirsdag morgen igen butikken. Et ufrivilligt besøg af en rotte holdt den lokale brugs lukket i fem dage.

Brædstrup: - Telefonen ringer hele tiden, for folk vil høre, om vi har åbnet igen. Det er så dejligt at fortælle, at det har vi.

Souschef Almin Heldic smiler og glæder sig over, at det igen er blevet hverdag i den lokale brugs på Søndergade i Brædstrup. Tirsdag morgen åbnede SuperBrugsen igen butikken, efter den nåede at være lukket i fem dage på grund af et uventet rottebesøg.

Siden har der været travlt i forretningen. Et rottefirma fik rotten elimineret, og der har været et stort rengøringshold på 10-12 mand inde i butikken for at gøre rent, så man igen kan sælge fødevarer og andre produkter uden problemer. Også Henning Hedegaard Jensen fra Landsby Tømmeren har hjulpet til i butikken.

- Det er alt, som er gjort rent. Det er hylder og alle varer, så det har været en kæmpe omgang. Rengøringen er heldigvis blevet klaret af et professionelt rengøringsfirma, mens vi andre har haft travlt med at tage af hylder og fylde op igen. Der er også mange varer, vi har været nødt til at smide ud på grund af dato. Men nu er butikken klar igen, og der er fyldt op af med frisk mælk og grønt og frugt, siger Almin Heldic.

Det er dejligt at kunne åbne for vores kunder igen, så vi kan få hverdagen tilbage.
Almin Heldic, souschef

Dejligt at få hverdagen igen

Levnedsmiddelkontrollen foretog sin sidste kontrol mandag, da SuperBrugsen fik myndighedernes godkendelse til at åbne igen. Souschefen i butikken lægger dog ikke skjul på, at det har været hårdt arbejde at gøre butikken klar til kunderne.

- Det har været hårdt, og jeg håber virkelig ikke for nogen butik, at de kommer til at opleve det. Det er selvfølgelig mega ærgerligt, at det er sket, men det er noget, som kan ske for alle. Vi ved stadig ikke, hvordan rotten er kommet ind. Den kan komme ind, når vi smider skrald ud, eller den har fundet et lille hul. Man ved jo aldrig rigtig med de små gnavere, siger Almin Heldic.

Han er glad for, at personalet har taget udfordringen i stiv arm, og at alt nu er tilbage i daglig gænge.

- Det er dejligt at kunne åbne for vores kunder igen, så vi kan få hverdagen tilbage, siger Almin Heldic.