Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


På tur i oldtiden i Nim

Der er fundet masser af fortidsminder i området omkring Nim igennem tiden. Her er det fra en stor udgravning på Eslundvej 3 i 2007. Pressefoto

På tur i oldtiden i Nim

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nim: Horsens Museum og Naturcenter Ulvedal inviterer onsdag 20. september på en guidet gåtur i Nim og Nim Skov med fokus på områdets natur og forhistorie.

I Nim-området er der gjort arkæologiske fund fra næsten alle perioder af oldtiden, men især sporene fra jernalderen er talrige og omfatter både bebyggelser, grave og ofringer. Jævnligt dukker der fine metalfund frem fra de nypløjede marker, hvorved der er opnået ny viden om den yngre jernalder i området.

Mens mørket langsomt sænker sig, fortælles der i løbet af den cirka tre km lange gåtur blandt andet om resultaterne af de store udgravninger forud for de nye kvarterer i byens nordlige del, røserne i Nim Skov, det spændende våbenofferfund i Porskær Mose og et unikt detektorfund. Desuden er der fokus på, hvad der rører sig i områdets natur, nu hvor efteråret står for døren.

Den historiske vandretur i Nim finder sted fra p-pladsen ved Nim Skole onsdag 20. september klokken 18.30. Turen tager cirka halvanden time, og det er gratis at gå med og ingen tilmelding. Rundvisere er Martin Krog Nielsen (Horsens Museum) og naturvejleder Thorke Østergård (Naturcenter Ulvedal).