Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Lokalt hospice får flere ansatte og flere pladser til døende

Der er god efterspørgsel på hospicepladser i Brædstrup. Derfor får Gudenå Hospice nu tildelt to ekstra pladser, som skal være etableret til 1. januar 2018. Arkivfoto

Lokalt hospice får flere ansatte og flere pladser til døende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sundhedsministeriet har bevilget, at der etableres seks nye hospicepladser i Danmark. De to af pladserne skal være på Gudenå Hospice i Brædstrup.

Brædstrup: Gudenå Hospice skal inden 1. januar øge antallet af hospicepladser og ansætte mere personale. Det står klart efter, at Sundhedsministeriet mandag offentliggjorde navnene på de hospicer, som får del i de ekstra fem mio. kroner, som regeringen og et flertal af Folketinget har afsat til flere hospicepladser.

I alt er der seks nye pladser på vej til landets hospicer, og de to af dem tilfalder Gudenå Hospice i Brædstrup.

- Det betyder fantastisk meget for os. På en måde er det gået meget hurtigere, end vi havde forventet. Vi har bygget til 12, og nu får vi plads til 11. så reelt er det kun i to år, at vi har kørt med ni pladser, siger Hans Jørgen Hørning, formand for Gudenå Hospice.

Ifølge Sundhedsministeriet skal de nye pladser være etableret fra 1. januar 2018, så det lokale hospice får travlt i efteråret med at gøre de to ekstra patientværelser klar til nye beboere.

- Vi skal have fat i håndværkerne så hurtigt som muligt. Derudover skal vi have ansat ekstra personale. Det kan vi måske have klar til omkring 1. december, siger Hans Jørgen Hørning.

Kühnau forventer bedre drift på Gudenå Hospice
I Brædstrup er der langt til det næste hospice. Nu letter vi transportudfordringen for lidt flere af dem, som virkelig har brug for det
Ellen Trane Nørby (V), sundhedsminister
Hospicepladser i Danmark
I Danmark er der i alt 252 hospicepladser med følgende fordeling:70 i Region Hovedstaden

59 i Region Midtjylland

21 i Region Nordjylland

42 i Region Sjælland

60 i Region Sydjylland

95-97 pct. af alle indlagte på hospice er kræftpatienter.

Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet

Kortere til hospice

Ud over de to pladser i Brædstrup får Søholm i Brabrand to pladser, og det samme gør Hospice Søndergaard ved Ballerup. Ifølge sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har især afstanden til nærmeste hospice samt behovet for ekstra pladser været afgørende for valget.

- Det er vigtigt, at vi kan tilbyde den rigtige palliative behandling til dødssyge patienter. Hertil hører, at pladsen på et hospice ikke befinder sig alt for langt væk, så patienten kan holde kontakten til sin familie og venner i den tid, der er tilbage, siger Ellen Trane Nørby i en pressemeddelelse.

Ministeren påpeger, at alle tre steder mangler pladser for at kunne imødekomme behovet fra flere patienter.

- Vi løser ikke alle behov med seks nye pladser, men der er ingen tvivl om, at det har stor betydning for de patienter, som får mulighed for at flytte ind tæt på deres eget hjem. I Brædstrup er der langt til det næste hospice. Nu letter vi transportudfordringen for lidt flere af dem, som virkelig har brug for det, siger Ellen Trane Nørby.