Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Lokal fodboldhelt klar til nyt eventyr i Frankfurt

For Cecilie Sandvej begyndte fodboldkarrieren i Nim IF, men hun starter efter sommerferien op på et nyt eventyr i Frankfurt i Tyskland. Foto: Lars Juul

Lokal fodboldhelt klar til nyt eventyr i Frankfurt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Landsholdsspilleren Cecilie Sandvej fra Nim er netop hjemvendt efter et succesfuldt EM. Nu venter der nye eventyr for den 27-årige fodboldspiller, som fra næste sæson tørner ud for Frankfurt.

Nim: Lige for tiden nyder 27-årige Cecilie Sandvej en tiltrængt og velfortjent ferie hos sine forældre i Nim efter en lang EM-turnering i Holland, som bekendt endte med danske sølvmedaljer. Inden længe venter der nye eventyr for den lokale fodboldkvinde, idet hun efter sommerferie har skrevet kontrakt med den tyske storklub Frankfurt.

- Frankfurt er én af topklubberne i Tyskland, så det bliver spændende at være en del af. Holdet har dog ikke klaret sig så godt på det seneste, og klubben endte som nummer fem i sidste sæson. Klubben har dog ambitioner om mere, så det håber jeg, at jeg kan bidrage med, siger Cecilie Sandvej.

Hun har i de seneste tre år spillet i den tyske oprykkerklub SC Sand med stor succes - blandt andet har holdet deltaget i to pokalfinaler, men nu er der tid til at prøve nyt.

- Jeg har altid presset og udfordret mig selv for at opnå mere. Jeg tror, det bunder i, at jeg hader at tabe. Jeg vil hele tiden spille på så højt et niveau som muligt, så da jeg fik muligheden for at spille for en af topklubberne i Tyskland, greb jeg chancen, siger Cecilie Sandvej.

Fodboldhelten Cecilie Sandvej fra Nim: Piger har brug for kvindeidoler