Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Fællesråd kæmper med butik

Siden foråret 2014, da købmandsbutikken lukkede, har der ikke været nogen dagligvarebutik i Nim. En ny andelsbutik lader dog vente på sig. Arkivfoto

Fællesråd kæmper med butik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nim Fællesråd har problemer med finansieringen til byens andelsbutik. Nu prøver man nye veje

Nim: Nim Fællesråd har siden sidste år arbejdet på at få en andelsbutik til Nim, så byens borgere kan handle dagligvarer lokalt. Opgaven har dog vist sig sværere, end det lokale råd havde forestillet sig. I foråret forventede fællesrådet, at skovlen kunne sættes i jorden i august, men uventede problemer med finansieringen har rykket projektet.

Udfordringen er, at ejendomsselskabet Nim Butikstorv ApS, som kommer til at eje en kommende butiksbygning, kun budgetterer med et årligt resultat på omkring 0 kr. Fællesrådet ønsker ikke et større overskud, da en højere husleje og dermed højere indtjening i ejendomsselskabet vil gå ud over den selvstændige købmand, der skal drive butikken.

- Vi ønsker kun at give den kommende købmand i Nim de bedste forudsætninger for sin forretning. Men denne tilgang kan ikke give en fuld realkreditfinansiering på 60 procent, kun cirka 30 procent. Vi kan sagtens lave et pænt resultat til ejendomsselskabet, men så går det ud over købmanden. Vi prøver derfor at finde en anden struktur, så vi kan opnå en højere realkreditfinansiering, siger Jens Pedersen, formand for Nim Fællesråd.

Borgere har samlet millioner ind til ny købmand: Nu er der trykket på startknappen
Vi kan sagtens lave et pænt resultat til ejendomsselskabet, men så går det ud over købmanden. Vi prøver derfor at finde en anden struktur.
Jens Pedersen, formand for Nim Fællesråd

Flere løsninger i spil

Det lokale råd arbejder på forskellige muligheder. Fællesrådet vil dels prøve at kontakte flere realkreditinstitutter eller udarbejde en struktur på en forretning, som passer bedre ind i institutternes regler. En anden mulighed er, at Dagrofas garanti om ti års husleje konverteres til et lån.

- Vi prøver at dreje på alle håndtag, men intet er besluttet. Dagrofa arbejder lige så intenst som os for at få det her til at lykkes, siger Jens Pedersen.

Den efterfølgende bankfinansiering er ifølge formanden ikke et problem, da fællesrådet har fået positive tilkendegivelser fra flere pengeinstitutter. Han tør dog ikke spå om, hvornår finansieringen af butikken falder på plads.

- Det spørgsmål er det svært at svare præcist på. Vi presser på i det omfang, som er muligt, men så snart finansieringen er på plads, begynder tingene at rykke sig hurtigt, siger Jens Pedersen.