Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
hsfo.dk

Om Horsens Folkeblad

Avisens historie
Aviserne i Horsens
Den avis, som begyndte at udkomme den 3. oktober 1863, hed ikke Horsens Folkeblad, men Horsens Morgenblad. Sit "rigtige" navn fik avisen først fra 25. august 1866.

Et første forsøg på at starte Horsens Folkeblad i 1863 holdt kun i et par måneder. Det var den lokale bogtrykker Arnold Jørgensen, der to gange om ugen skulle tilbyde underholdende og lokalt stof. Han havde en idé om, at bladet kunne leve ved siden af Horsens Avis, som siden sin start i 1828 havde haft monopol i byen. Men det gik slet ikke. Arnold Jørgensen tabte dog ikke modet. Han var med, da et halvt hundrede mænd fra by og omegn samledes i 1865 for nok en gang at diskutere, om der kunne udgives en konkurrent til Horsens Avis.

Datidens partier Højre og Venstre stod milevidt fra hinanden. Da Højre-avisen Horsens Avis var det lokale talerør for de bedrestillede, måtte Venstre også have sin avis for det jævne folk - og det blev Horsens Folkeblad. De lokale mænd skød i 1865 hver 10 rigsdaler i projektet, og det blev grundkapitalen for den nye avis. Et prøvenummer blev udsendt den 31. marts 1866, og avisen begyndte at udkomme regelmæssigt fra 3. april samme år. Fire sider i kvartformat, det som vi i dag kender som A4-format.

Emil Bojsen kommer til
Abonnementstallet var ikke imponerende. Horsens Folkeblad var nær lukning allerede efter et par måneder. Det endte med at det lokale trykkeri blev lukket ned, og avisen blev herefter trykket på Vejle Amts Folkeblad helt frem til 1876. Oplaget var da 300-400 eksemplarer, og Arnold Jørgensen skød sit trykkeri ind i selskabet og kom i kolofonen til at stå som udgiver.

Avisens nye redaktør fra 1876, Emil Bojsen, kastede sig med stor iver ud i det lokale liv. Det blev til skrappe artikler for sociale reformer og mod et højrestyre, som var nødt til at indføre provisoriske tilstande for at holde sig ved magten. Det var en linie, ikke mindst Horsens´ mange arbejdere kunne følge. Godt nok sluttede arbejderne sig politisk til det nydannede Socialdemokratiet, men i kampen mod Højre slog partiet fælles kurs med Venstre - og det nød Horsens Folkeblad godt af. I Emil Bojsens første halve år som redaktør steg oplaget til det tredobbelte. Oplaget fortsatte opad og passerede de 4000 sidst i 1890´erne, hvor Horsens Avis måtte notere en nedgang.

Dagbladet og Social-Demokraten
Til gengæld kom der så endnu to kombattanter på banen: Fra 1888 Horsens Social-Demokrat og fra 1895 Horsens Dagblad, som blev resultatet af splittelsen af Venstre i begyndelsen af 1890´erne. Bladet blev dog aldrig den store succes og gik fallit i 1912. Resterne af avisen blev solgt til Horsens Folkeblad. Bag Horsens Dagblads endeligt lå også politisk splittelse. Den radikale fløj bag bladet udvandrede i 1908 og tog mange abonnenter med sig. De gik over til Silkeborg Venstreblad, som i 1913 lavede Horsens Venstreblad som aflæggeravis. Så avislæserne havde nok at vælge imellem, når de i århundredets første årtier stod i de lokale kiosker.

Mens de andre sov...
Hovedpersoner i kampen om læsernes gunst var dog Horsens Folkeblad, Horsens Avis og Horsens Social-Demokrat. Horsens Folkeblad havde sin styrke i landområderne, men det var de to andre aviser, som rådede i byen. For Folkebladet var det en vanskelig situation, fordi byen voksede, mens landområderne blev affolket.

I starten af 1930´erne var det ved at gå helt galt. Den store samfundskrise, som satte ind, svækkede Horsens Folkeblads annonceindtægter. En ny redaktør - N. Chr. Christensen - trådte til i 1934 og startede med at jokke den magtfulde organisation Landbrugernes Sammenslutning over tæerne. Resultatet blev en meget virkningsfuld opsigelseskampagne, som tog hårdt på avisen. Presseforsker, professor Niels Thomsen antyder i hvert fald i sin omfangsrige doktorafhandling "Dagbladskonkurrencen 1870-1970", at Horsens Avis og Horsens Social-Demokrat kunne have fået overtaget. Men de to aviser fortsatte i det gamle spor. "Mens de andre sov, lykkedes det N. Chr. Christensen at få genoprustet Folkebladet", som Niels Thomsen udtrykker det. Og så var løbet på sin vis kørt. Lige siden Emil Bojsens dage havde Horsens Folkeblad haft en overlegenhed i form af en solid økonomi og en veludbygget teknik. I 1938 fornyede bladet sin rotationspresse, og selv om de to andre aviser prøvede at følge efter, "var de gyldne muligheders korte øjeblik forpasset".

Ejendommelige dispositioner
Horsens Folkeblad manglede dog stadig at erobre Horsens by. Endnu i slutningen af 1930´erne havde bladet kun ca. 1500 af byens ca. 10.000 husstande som abonnenter. Det lykkedes i de efterfølgende år at få flere holdere i byen, og så sent som i 1948 var markedet nogenlunde ligeligt fordelt mellem de tre aviser.

I 1950 døde ejeren af Horsens Avis, og hans arvinger gennemførte - igen med Niels Thomsens ord - "ejendommelige forretningsmæssige og redaktionelle dispositioner", der svækkede avisen. N. Chr. Christensen spillede sine kort klogt. Han brugte Horsens Folkeblads gode økonomi til at udvide. Siderne blev flere i den daglige avis, og på redaktionen sad 10 journalister, mens Horsens Avis og Horsens Social-Demokrat kun havde hver fem.

Horsens Avis klarede sig frem til 1961 efter 13 år med konstant nedgang. Horsens Social-Demokrat klarede sig lidt længere, men kun i kraft af tilskud udefra. I 1963 gik avisen ind som en del af Jysk Aktuelt og gled herfra i 1970 ud i det totale intet.

Den lokale avis
Det særlige ved Horsens´ avishistorie er, at der i gennem så mange år kunne trives aviser fra tre forskellige partier. Især er det imponerende, at Horsens Avis kunne holde sit oplag , da der var forholdsvis få konservative vælgere i byen. Men i sidste ende fik Horsens Folkeblad også overtaget i byen, og siden 1970 har avisen været alene på markedet. Men selv om Horsens Folkeblad stadig kalder sig liberal og er tilknyttet partiet Venstre, så gælder det dog først og fremmest, at avisen er Horsens-egnens avis, og det lokale stof har høj prioritet - ligegyldig fra hvilken side af det politiske spekter, det kommer.




Siden er sidst opdateret: 24.10.2016 00:01

Hov!

Vi kan ikke finde siden, du leder efter.

Hvis du kom hertil fra et bogmærke eller ved at indtaste adressen selv, så kan du prøve at søge efter indholdet (for du skrev ikke forkert i adresselinjen, vel?).

Hvis du klikkede dig hertil fra en af vore andre sider, så beklager vi at have sendt dig ned ad en blind vej - send os en email, og vi vil rette fejlen hurtigst muligt.