Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
hsfo.dk
 Op mod 3000 har skrevet under på, at lokalpolitiet i Brande skal bevares. Arkivfoto: Palle Herløv
 Op mod 3000 har skrevet under på, at lokalpolitiet i Brande skal bevares. Arkivfoto: Palle Herløv

Stor opbakning til lokalpolitiet i Brande

Publiceret: 17.02.2017 17:33
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Op mod 3000 borgere har skrevet under på, at lokalpolitiet i Brande skal bevares.

Det anslår formand Ole Deigaard fra Brande Borgerforening, som står bag underskriftsindsamlingen for bevarelse af politistationen i Brande.

- Vi har ikke samlet underskrifterne sammen endnu,så jeg ved der ikke. Men måske har 3000 skrevet under. Der er en kæmpe opbakning. Butikkerne siger, det er helt vildt, siger Ole Deigaard. Det er primært rundt i byens butikker, at underskrifterne er blevet indsamlet, men en lille del har også skrevet under på den elektroniske underskriftsindsamling, hvor man kan kommentere sit synspunkt.

Og det er der mange, der har gjort.

”Man er mere tryg ved at være i Brande, hvis man ved, der er politi i nærheden,” skriver en person, mens en anden skriver ”For tryghed i byen. Og vores betjente er højt respekteret af vores unge så vel som resten af byens indbyggere.” En tredje underskriver forklarer: ”Jeg skriver under, fordi det giver mig og mine børn tryghed at have et nærpoliti. Lars Lyhne er her for os, når det er nødvendigt.”

Borgermøde med politiet
Det er de samme ting, borgerforeningen hører, når folk udtrykker utilfredshed med, at politistationen i byen skal nedlægges.

- Alle er trætte af, at politistationen skal lukke. Alle kender Lars Lyhne og ved, hvad han står for. Han registrerer ikke sin tid, men gør meget for byen. Han er synlig i området, og det kommer vi til at mange, siger Ole Deigaard.

Underskrifterne bliver indsamlet og opgjort i starten af næste uge.

I forlængelse af borgerforenings generalforsamling mandag 27. februar klokken 17.30 på Hotel Dalgas bliver underskrifterne afleveret til politidirektør Jens Kaasgaard og chefpolitiinspektør Claus Hilborg, der har lovet et medvirke ved et efterfølgende åbent borgermøde. Her er borgerne klokken 19.30 inviteret til at komme og stile spørgsmål til politiet og debattere lukning af politistationen i Brande.

- Vi håber, der kommer mange og giver sin mening til kende og stiller spørgsmål til politidirektøren, siger formand Ole Deigaard.

I starten af året kom det frem, at lokalpolitiet efter planen skal lukke 1. oktober, mens de to lokalbetjente Lars Lyhne og Kristian Sommer skal søge nye jobs.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier