Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
hsfo.dk
 Området ved Grønlund i Tørring har budt på mange interessante fund, som arkæologerne nu vil fortælle om. Privatfoto
 Området ved Grønlund i Tørring har budt på mange interessante fund, som arkæologerne nu vil fortælle om. Privatfoto

Kom ned i fortiden ved Grønlund

Publiceret: 13.02.2017 06:44
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Arkæologer fra Horsens Museum er i fuld gang med undersøgelser forud for den kommende udstykning af byggegrunde ved Grønlund i den nordvestlige del af Tørring.

Både genstande og anlægsspor er dukket frem, og udgravningen giver rigtig gode resultater, fortæller museumsinspektør Lars Pagh fra Horsens Museum.

Mange har været forbi udgravningsfeltet og vist interesse for udgravningen, og inden feltarbejdet afsluttes, vil arkæologerne derfor gerne invitere til rundvisninger i feltet og en fortælling om det arkæologiske arbejde. Det foregår i tirsdag 14. februar to gange i løbet af dagen. Mødested er ved skurvognen, der står for enden af Grønlund, og arkæologerne opfordrer til at tage egnet fodtøj på.

Huse og keramik
Udgravningen har afsløret spor af bebyggelse fra før-romersk jernalder (500 f.Kr. - 0) og ældre romersk jernalder (0 – 200 e.Kr.). Desuden er der spor af aktivitet fra en periode i bondestenalderen der kaldes enkeltgravskultur (2.800 – 2.400 f.Kr.)

I den tidlige del af før-romersk jernalder begyndte man at samle sig i egentlige landsbyer, og det er et sådan meget tidligt landsbyfællesskab, der er spor af i Tørring. Hustomterne er velbevarede med spor af tagbærende stolper og vægforløb. En af gårdene tolkes som en stormandsgård, og der har altså været tale om et socialt hierarki i landsbyen.

Fra ældre romersk jernalder er der også bevaret huse, og fra den periode er der desuden fund af jordfæstegrave. Der er også fundet kulturlag med keramik, gulvlag og ildsteder.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier