Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
hsfo.dk
 Nogenlunde sådan vil en ny Min Købmand i Nim tage sig ud, hvis alle brikker falder på plads omkring dagligvarebutikken. Illustration: Dagrofa
 Jens Pedersen og det øvrige fællesråd har siden sankthans-aften sidste år arbejdet på et få en butik på anparter til Nim. Arkivfoto
 Nogenlunde sådan vil en ny Min Købmand i Nim tage sig ud, hvis alle brikker falder på plads omkring dagligvarebutikken. Illustration: Dagrofa

Kun middelalder-landsby kan stoppe ny butik

Publiceret: 12.01.2017 08:01
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Af Henrik C. Sandvad
nim- Efter næsten tre år uden en dagligvarebutik i Nim, er målet om en ny butik i byen kommet tættere på.

Borgerne i Nim og omegn har nemlig vist så stor opbakning til planerne om at etablere en dagligvarebutik, at formanden for Nim Fællesråd, som står for indsamlingen, nu tror på, at det er muligt at få egenfinansieringen til en ny butik på 2,7 millioner kroner på plads.

- Vi har 90 procent af de penge, vi skal bruge, så nu er vi så tæt på, at vi kan se målstregen. Vi tror derfor, at det nok skal lykkedes at skaffe den sidste kvarte million. Fællesrådet har derfor besluttet, at vi fortsætter indsamlingen, indtil vi har pengene hjemme. Det skal vi gerne have inden 1. februar, siger Jens Pedersen.

Nim Fællesråd mangler at sælge 100 af de 1080 anparter, og dem regner formanden med nok skal blive solgt.

- Hvis bare 100 mennesker køber én anpart, så er vi helt i mål. Det burde være overkommeligt. Vi har også fået at vide fra flere, som har givet tilsavn om køb af anparter, at vi var velkommen til at komme tilbage, hvis vi skulle ud i en anden runde, siger Jens Pedersen.

Udgravninger kan stoppe butiksprojekt
Formanden for Nim Fællesråd ser, at der kun kan være to ting, som kan stoppe butiksprojektet. Det ene er, hvis man ikke når i mål med indsamlingen, og det andet kan vise sig at lægge under jorden.

- Det kan også stoppe projektet, hvis Horsens Museum graver ned og finder en hel middelalderlandsby på Præstevænget. Det er økonomien ikke til. Erfaringsmæssigt ved vi jo, at der tit findes fortidsminder i Nim, men om der lige har boet mennesker på Præstevænget er svært at sige, siger Jens Pedersen.

For at være sikker på at få de sidste penge hjem, har Nim Fællesråd inviteret til et nyt borgermøde i Nim Forsamlingshus 17. januar for at gøre status og fortælle byens borgere om planerne fremadrettet.

Banken er positiv
Når pengene er i hus, venter der et større arbejde, hvor økonomien i projektet skal helt på plads i samarbejde med Dagrofa.

Herefter skal ejendomsselskabet Nim Butikstorv Aps oprettes. Det er det selskab, som kommer til at eje butiksbygningen, som lejes ud til Dagrofa.

- Det vigtigste bliver at få lavet et prospekt, hvor vi har en udførlig beskrivelse af projektet og økonomien, som vi kan vise til banken. Vi skal jo ud og have finansieret de resterende 65 procent af bygningen. Vi har dog allerede været i kontakt med en bank, som ser positivt på hele projektet, siger Jens Pedersen.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier