Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
hsfo.dk
 Ældresags-formand Niels Rasmussen glæder sig til boligkonferencen, hvor flere lokale firmaer har meldt deres ankomst. Arkivfoto
 Ældresags-formand Niels Rasmussen glæder sig til boligkonferencen, hvor flere lokale firmaer har meldt deres ankomst. Arkivfoto

Nye boligprojekter vises frem på konference

Publiceret: 12.01.2017 08:31
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print

Annonce

Klik på annoncen for at forstørre den
Niels Rasmussen, formand for Ældre Sagen i Brædstrup, er i disse dage ved at planlægge en boligkonference, som Ældre Sagens lokalafdeling holder på Hotel Pejsegården 24. januar. Konferencen finder sted for at sætte fokus på Brædstrups muligheder for de kommende års boligudvikling og ikke mindst de boligtendenser, som vil præge seniorgenerationerne.

- Mange af vores medlemmer har udtrykt stor interesse for konferencen, for der er ingen tvivl om, at der er en hel del ældre, der overvejer nye boligformer i stedet for parcelhuse. Og det kan jo give muligheder for andre. Derfor er alle velkomne på konferencen, siger Niels Rasmussen.

Flere af de lokale aktører på boligområdet har allerede meldt sig til at komme med indlæg på boligkonferencen. Blandt andet vil man kunne møde ejendomsudvikleren Peter Pørtner og bygmester Brian Hegermann fra Hegermann Huse ApS. De to vil præsentere nogle af de boligprojekter, som de er ved at udvikle.

To af de lokale ejendomsmægler-afdelinger - Nybolig samt realmægler Christian Knudsen - har også meldt deres ankomst, og det samme har Sparekassen Kronjylland og boligforeningen Odinsgaard og Horsens Kommune. - Fra Ældre Sagen stiller vi med vores boligekspert Margrethe Kähler, der vil fortælle om mulighederne med forskellige boligformer, fortæller Niels Rasmussen

- Det er et pænt bredt udsnit i panelet, men vi har plads til flere, så hvis der er flere firmaer og andre aktører på boligmarkedet, der har lyst til at deltage, må de gerne henvende sig, siger Niels Rasmussen.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier