Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
hsfo.dk
 Legetøjsbutikken i Hospitalsgade har heddet Legeland siden stiftelsen i 1979, og det kendte navn vil også fortsat stå på facaden. Men da 2016 blev til 2017, sagde butikken farvel til et samarbejde med den frivillige kæde Legekæden, og nu er en ny kæde stiftet i samarbejde med fire andre butikker og kæden Coolshop.arkivfoto
 Legetøjsbutikken i Hospitalsgade har heddet Legeland siden stiftelsen i 1979, og det kendte navn vil også fortsat stå på facaden. Men da 2016 blev til 2017, sagde butikken farvel til et samarbejde med den frivillige kæde Legekæden, og nu er en ny kæde stiftet i samarbejde med fire andre butikker og kæden Coolshop.arkivfoto

Legeland er med i ny kæde

Publiceret: 11.01.2017 10:54
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print

Annonce

Klik på annoncen for at forstørre den
Legetøjsbutikken Legeland i Hospitalsgade har fået nyt navn.

Kids Coolshop er navnet. Navneskiftet hænger sammen med et farvel til det frivillige kædesamarbejde i Legekæden, som butikken har været en del af siden 1989.

Allerede i efteråret kom det frem, at 14 af Legekædens 44 medlemsbutikker, herunder Horsens-butikken, valgte at trække sig fra kædesamarbejdet med virkning fra årsskiftet.

- Vi og kæden er gået lidt skævt af hinanden, og der er for mange situationer, hvor vi vil forskellige ting, sagde indehaver Søren Nielsen dengang til Horsens Folkeblad, da han også sagde, at flere af de butikker, der var trådt ud af kæden, pønsede på et nyt kædesamarbejde efter nytår.

Sammen med Coolshop
Nu er tiden i Legekæden rendt ud, og navneskiftet til Kids Coolshop blev mandag i sidste uge afsløret på butikkens Facebookside.

Officielt træder det i kraft torsdag i næste uge - 19. januar - hvor også fem andre tidligere Legekæden-butikker - i Svendborg, Silkeborg, Frederikshavn og Aalborg - bliver til Kids Coolshop.

De fem butikker danner den ny legetøjskæde i samarbejde med den eksisterende internet-butik Coolshop, som tre nordjyder lagde kimen til allerede i 1996. Coolshop sælger bl.a. computerspil, legetøj og boligtilbehør online i seks lande. I kraft af samarbejdet får butikkerne adgang til Cool-shops salgs-, lager- og logistiksystem samt online kundeservice.

Altid Legeland
- Vi er stadig samme butik, som I kender, samme personale, samme ejer, blot et nyt navn, lyder det i en udmelding på Horsens-butikkens Facebook-side, hvor en kunde skriver:

- Tillykke med det ny navn, men for mig vil I altid være Legeland.

Og kunderne må hjertens gerne fortsat kalde butikken for Legeland, fastslår indehaver Søren Nielsen, der for flere år siden overtog forretningen fra forældrene, Peter og Karen Nielsen.

Legeland er butikkens oprindelige navn fra 1979, og det er dét, mange kunder kender butikken som, siger han.

Der vil da også fortsat stå Legeland på facaden i Hospitalsgade, afslører han.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier