Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
hsfo.dk
 Det kræver frivillige hænder at få en forening som Horsens Håndboldklub til at fungere. Klubben håber at kunne få medlemmer og forældre til at spille mere sammen uden for banen. arkivfoto
 Det kræver frivillige hænder at få en forening som Horsens Håndboldklub til at fungere. Klubben håber at kunne få medlemmer og forældre til at spille mere sammen uden for banen. arkivfoto

Horsens Håndboldklub vil have fat i flere frivillige

Publiceret: 11.01.2017 08:08
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Af Rikke Schjøtz Jensen
Når der i dag skal løses forskellige opgaver i Horsens Håndboldklub, stiller forældrene primært op, når deres egne poder skal spille.

Men det håber håndboldklubben at kunne ændre på fremadrettet. Med baggrund i projektet ”Klub Building” fra Dansk Håndbold Forbund havde Horsens Håndboldklub lørdag formiddag inviteret spillere, forældre og andre med interesse for klubben til morgenmad. Over 100 mødte op i Dagnæshallen for at deltage i snakken.

- Det helt overordnede formål var at synliggøre, hvilke forskellige opgaver der er i en forening som vores, samtidig med vi gerne vil appellere til, at klubbens medlemmer og forældre bidrager til at løse de mange små opgaver, som eksempelvis ligger i forbindelse med afvikling af stævner, at sidde ved dommerborde, eller når vi om sommeren arrangerer håndboldskole, forklarer klubbens formand, Jan Vang Østergaard.

Samtidig blev det diskuteret, hvad bestyrelsen skal tage sig af, og hvilke opgaver det ikke er muligt for bestyrelsesmedlemmerne at håndtere.

Et fællesskab
Ifølge Jan Vang Østergaard kan det være svært at samle nok frivillige hænder.

- Og som regel bidrager man til det hold, hvor ens eget barn går på. Det betyder, at man får forskellige grupperinger i klubben, i stedet for at man har en klub, hvor man er fælles om læse opgaverne. I stedet for at have små lukkede grupper, vil vi gerne have ét stort fællesskab, fortæller Jan Vang Østergaard.

Sociale arrangementer
På mødet kom der flere gode idéer og initiativer på bordet, og dem vil der nu blive arbejdet videre med.

- Nogle af de unge foreslog f.eks, at der bliver lavet fællesaftener, hvor man kan se håndboldkampe sammen på TV og lavet noget socialt. Det kunne være fantastisk, hvis man også kan mødes på den måde, siger formanden.

Klubben vil inden for den nærmeste fremtid invitere til et nyt møde.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier