Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
hsfo.dk
 Rådhustårnet i Aarhus kommer til at spille en central rolle, når byen lørdag 21. januar skyder kulturhovedstads-året i gang. Illustration: Aarhus 2017
 Rådhustårnet i Aarhus kommer til at spille en central rolle, når byen lørdag 21. januar skyder kulturhovedstads-året i gang. Illustration: Aarhus 2017

Horsens cykler ind i Aarhus 2017-året

Publiceret: 11.01.2017 11:55
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Af Chr. Rimestad

Annonce

Klik på annoncen for at forstørre den
Spring på cyklen og kør Aarhus 2017-året i møde.

Sådan lyder opfordringen fra DGI, som dermed lægger an, at hele Region Midtjylland bliver en del af den officielle åbning af Aarhus som europæisk kulturhovedstad.

Overalt i regionen vil DGI fra kl. 8.30 have cyklisterne ud på vejene, i Horsens med start fra Rema 1000 på Sankt Helene Vej.

Turen slutter en time senere på Fængslet, hvor stafetten så kan gives videre til Komediehuset, som kl. 11 skyder sit store åbningsarrangement i Magasinet af.

I funklende farver
DGI lægger an til et både cyklende og lysende optog, der er blevet døbt ”Dawn Ride”. For ud over det reglementerede lys på cyklerne opfordres deltagerne til på alle mulige andre måder at sætte lys på den tohjulede.

- Forestil dig et morgengry med hundredevis af cykler og cyklister på vej gennem Horsens, festligt pyntet med lys i alverdens funklende farver, lyder det i oplægget fra organisationen.

Maibritt Olsen, projektleder hos DGI, uddyber:

- Det handler om at skabe en stor og flot oplevelse, hvor vi sammen cykler rundt på små, korte ruter i udvalgte byer over hele Region Midtjylland. Undervejs skaber vi med vores pyntede cykler lys, liv og glæde i det lokale morgenmørke.

Den flotteste cykel
Deltagelse kræver ikke tilmelding. Man skal blot møde op, både børn og voksne er velkomne, og det er gratis at deltage.

Som sagt går starten kl. 8.30, men fra kl. 8 er der mulighed for at pynte cyklen med lys og andre farvestrålende effekter, som arrangørerne stiller til rådighed.

Samtidig er der en præmie til den flotteste cykel.

- Vil man vinde den, skal man nok have fundet de store dekorationer frem hjemmefra, mener Maibritt Olsen.

Efter cykelturen er der kl. 9.45 fælles morgenmad i trykkeriet på Fængslet. Her vil bl.a. den flotteste cykel bliver kåret, og kl. 10.15 byder borgmester Peter Sørensen velkommen til Aarhus 2017.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier