Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
hsfo.dk
 Utallige håndværkere har benyttet Stark i Brædstrup igennem årerne, men efter 10. februar er det slut. Stark har besluttet at lukke forretningen for at samle kræfterne i Silkeborg. Arkivfoto
 Utallige håndværkere har benyttet Stark i Brædstrup igennem årerne, men efter 10. februar er det slut. Stark har besluttet at lukke forretningen for at samle kræfterne i Silkeborg. Arkivfoto

Stark Brædstrup flytter til Silkeborg

Publiceret: 11.01.2017 17:52 | Senest opdateret: 11.01.2017 18:17
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Af Henrik C. Sandvad
Byggemarkedets kæden Stark lukker pr. 11. februar deres forretning på Vestervangen 5 i Brædstrup.

Det meddeler salgsdirektør, Britta Korre Stenholt, til Horsens Folkeblad.

- Det har været en vanskelig beslutning. Imidlertid betyder udviklingen i markedsvilkårene, at der ikke længere er grundlag for at have en fysisk Stark forretning i Brædstrup, fortæller Britta Korre Stenholt.

Lukningen skyldes ifølge salgsdirektøren et faldende aktivitetsniveau i og omkring byen, så derfor skal aktiviteterne fremover drives fra Stark i Silkeborg.

- I forvejen sker levering af varer i dag primært fra Stark forretningerne i Horsens og Aarhus. I Silkeborg er vi også ved at forberede en ny stor forretning, som forventes færdig i september 2017. I Horsens har vi to store forretninger, der kan tilbyde stærk service, faglige kompetencer og vareudvalg, siger Britta Korre Stenholt.

Salgsdirektøren forklarer, at Starks kunder ønsker øget tilgængelighed, hurtig respons og stor fleksibilitet. Dette stiller blandt andet krav til forretningernes åbningstider, varesortiment og logistikløsninger.

- Det kan vi bedst sikre ved at sammenlægge de fysiske aktiviteter i en række forretninger med større sortiment og stærkere logistik og service. Vi ser, at håndværkerne flytter deres aktiviteter til de større byer, så derfor skal vi fremover være, hvor byggeaktiviteten er størst, og kunderne har behov for os, siger Britta Korre Stenholt.

Forhandler med ansatte
Stark i Brædstrup har 15 ansatte inklusiv en række deltidsansatte, og flytningen af aktiviteterne og lukningen af forretningen i Brædstrup betyder også, at Stark i de næste to uger forhandler med de berørte medarbejdere om fremtiden.

- Vi har nogle dygtige og kompetente medarbejdere, og vi vil derfor kigge på alle muligheder, herunder omflytning og alternativer til opsigelser. Så mange som muligt vil blive tilbudt beskæftigelse i nærliggende forretninger, men de medarbejdere, som desværre skal forlade os, vil naturligvis være de første, der vil komme i betragtning, når kommende ledige stillinger skal besættes, siger Britta Korre Stenholt.

Nedlægger ti butikker
Det er ikke kun i Brædstrup, at byggemarkedskæden nedlægger sine forretninger.

I alt nedlægger Stark ti byggemarkeder, som i alt bærer omkring 3,5 % af den samlede omsætning, i Danmark til februar. Kæden vil derefter have 73 forretninger i landet. Derudover nedlægger byggemarkedskæden også forretninger i Sverige og Finland.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier