Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
hsfo.dk
 HIC og Oscar Jørgensen (til venstre) møder tirsdag aften ude Randers og Chris Nielsen (til højre). Arkivfoto: søren e. alwan
 HIC og Oscar Jørgensen (til venstre) møder tirsdag aften ude Randers og Chris Nielsen (til højre). Arkivfoto: søren e. alwan

HIC skal rejse sig i Randers

Publiceret: 10.01.2017 11:17
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Horsens IC skal tirsdag aften forsøge at rejse sig efter nederlaget i sidste uge til Svendborg.

Sæsonens anden og sidste udekamp mod Randers er på programmet. Horsens IC vandt tilbage midt i oktober sæsonens første besøg hos kronjyderne med sikre 94-77.

Randers har dog siden vist udmærket form på hjemmebane med seks sejre i de seneste syv hjemmekampe.

Holdet er bygget op om garvede profiler som Chris Nielsen og Charlie Burgess, og så har klubben senest hentet forstærkning i Deuce Bello, der dog ikke har været i kamp endnu. Hans papirer var ikke i orden senest mod Stevnsgade. Ifølge basketball-sitet Fullcourt.dk er også Sean Roosevelt Carter, en amerikansk center, på vej til Randers.

Horsens IC har ikke - som mange andre hold - benyttet de sidste dage i transfervinduet til trupændringer. Holdet har brug for en sejr i kampen for at holde trit med Bakken Bears.

HIC fik dog i weekenden hjælp fra en uventet kant. Hjemme slog Sisu højest overraskende Bakken med 108-100, og det betyder status quo i duellen om grundspillets førsteplads.

Nu har HIC og Bakken Bears begge tabt to ligakampe i indeværende sæson. Dermed ser det ud til, at førstepladsen - og dermed hjemmebanefordelen igennem hele slutspillet - afgøres i de tre resterende opgør mellem sidste sæsons DM-finalister. Det næste spilles 2. februar i Horsens, mens de to øvrige spilles begge spilles i Aarhus henholdsvis 23. og 26. februar. andersm

Seneste web-tv


    Seneste gallerier