Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
hsfo.dk
 Jacob Berthelsens kontrakt er udløbet i AC Horsens, men foreløbig træner han videre på Langmarksvej. Foto: Morten Pape
 Jacob Berthelsens kontrakt er udløbet i AC Horsens, men foreløbig træner han videre på Langmarksvej. Foto: Morten Pape

Vraget forsvarsspiller træner videre i AC

Publiceret: 10.01.2017 14:14
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print

Annonce

Klik på annoncen for at forstørre den
Jacob Berthelsen var den første spiller, som Bo Henriksen hentede til AC Horsens, da han selv tiltrådte som cheftræner og manager, men hele 2016 fik forsvarsspilleren ødelagt af en drilsk skade, og derfor fik han ikke forlænget sin aftale, da den udløb nytårsaften til midnat.

Tirsdag formiddag ønskede Bo Henriksen sin trup godt nytår og bød velkommen til den første træning i 2017, og Jacob Berthelsen var stadig med.

- Jeg har fået tilbudt at blive og træne med i forsøget på at blive helt klar oven på min skade. Det er jeg meget taknemmelig for, så jeg har valgt at træne med i den første uge, siger Jacob Berthelsen.

- Det går bedre med min akillessene, så jeg vil gerne teste den af, og det har jeg mulighed for her i Horsens. Det vil ikke give nogen mening at troppe op til en prøvetræning et andet sted, og så ikke vide, om jeg var klar, siger Jacob Berthelsen.

Hans form er ikke den bedste. Det afslørede de afsluttende løb efter den første træning, men forsvarsspilleren kunne gennemføre, og det har han ikke tidligere kunnet.

- Jeg har et par følere ude i et par klubber, men nu tager jeg foreløbig den første uge i AC Horsens, og så ser jeg, om jeg fortsætter her eller skal prøve noget andet, siger Jacob Berthelsen, der bor i København, men overnatter hos nogle venner i denne uge i Horsens i forbindelse med træningen på Langmarksvej.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier