Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
hsfo.dk
 Horsens IC og Will Artino hentede tirsdag aften en sikker sejr i Randers. Arkivfoto: Morten Pape
 Horsens IC og Will Artino hentede tirsdag aften en sikker sejr i Randers. Arkivfoto: Morten Pape

HIC rejste sig og ydmygede Randers

Publiceret: 10.01.2017 20:40
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print

Annonce

Klik på annoncen for at forstørre den
Horsens IC rejste sig tirsdag aften og hentede en storsejr på 102-69 i Randers.

Kampen var horsensianernes første, siden den pauvre indsats og nederlaget forrige mandag i Svendborg, men det ser ud til, at kampen på Fyn var en enlig svipser.

Tirsdag skilte HIC-mandskabet fuldstændig værterne ad.

Træner Arnel Dedic foretog et par sjældne ændringer i sin startopstilling efter det skuffende nederlag forrige mandag i Svendborg. Oscar Jørgensen og Frederik Rungby spillede fra start på bekostning af Myles Mack og Daniel Trist, som først kom på banen et stykke inde i andet quarter.

Da Mack og Trist kom på banen, virkede kampen allerede afgjort, for efter en jævnbyrdig indledning satte HIC’erne allerede i første halvleg tingene på plads.

De to hold fulgtes ad til Randers-føring på 9-8. Så skruede HIC’erne op for farten, og så kunne værterne ikke følge med. HIC tog et ryk på 15-2, og det formåede Randers ikke at svare igen på.

Langsomt men sikkert udbyggede HIC forspringet, som ved halvtid lød på 55-34.

I anden halvleg holdt HIC-mandskab kadencen, og Randers virkede hurtigt opgivende. Allerede i begyndelsen af 3. quarter var det udelukkende et spørgsmål om HIC-sejrens størrelse. Og den blev stor - 33 point.

Vedran Borovcanin blev topscorer for HIC med 16 point, mens Iffe Lundberg scorede 15 og Will Artino 14 point.

Deuce Bello blev med 13 point topscorer for Randers, der undervejs mistede rutinerede Chris Nielsen, der vred om og humpede fra banen.

Horsens IC spiller næste gang onsdag 18. januar, når det gælder endnu en udekamp, et besøg hos Hørsholm. Næste hjemmekamp er 24. januar, når Sisu kommer til Horsens. Derefter venter sæsonens hidtil største kamp, når det i Forum Horsens gælder pokalfinalen mod Næstved.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier