Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
hsfo.dk
 Der er fald i både tilgang af grise og efterspørgslen af Danish Crowns produkter, men det er helt almindelige sæsonudsving, oplyser slagterikoncernens pressechef Jens Hansen. Udsvinget gør dog, at 28 medarbejdere fra udbeningen torsdag aften gik hjem med en fyreseddel. Arkivfoto
 Der er fald i både tilgang af grise og efterspørgslen af Danish Crowns produkter, men det er helt almindelige sæsonudsving, oplyser slagterikoncernens pressechef Jens Hansen. Udsvinget gør dog, at 28 medarbejdere fra udbeningen torsdag aften gik hjem med en fyreseddel. Arkivfoto

Danish Crown fyrer 28 mand - færre svin slagtes i Horsens

Publiceret: 08.01.2017 06:30
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Torsdag blev 28 slagteriarbejdere på Danish Crown i Horsens præsenteret for en fyreseddel.

Det skyldes en tilpasning af kapaciteten, som er helt almindelig for årstiden, siger koncernens pressechef, Jens Hansen.

- Der er lige nu et naturligt fald i både tilførsel og efterspørgsel, og det gør, at vi ugentligt skal slagte ca. 10.000 færre grise i Horsens, siger han.

Før jul fik ca. 100.000 grise hver uge kniven på slagteriet i Horsens. Nu vil det være omkring 90.000, oplyser pressechefen, som håber, at slagteriet i løbet af nogle måneder er tilbage på samme niveau som tidligere.

Færre fik fyreseddel
Der blev torsdag holdt ekstraordninært møde i slagteriets samarbejdsudvalg, og her blev man enige om løsninger, der reducerede antallet af fyringer.

- Det blev meldt ud, at 50-55 skulle afskediges, fortæller tillidsmand Klaus Olesen.

- Det er selvfølgelig positivt, at vi næsten fik halveret antallet. Men 28 fyresedler er en rigtig træls situation, og for hver enkelt er det frygteligt. Som tillidsmand er jeg meget ked af, at det er sådan, det er, men vi må samtidig erkende, at branchen er udfordret, siger han.

Fra 40 til 37 timer
Afskedigelserne blev allerede torsdag aften effektueret, og det skete på to aftenhold i udbeningen, hvor man ifølge Jens Hansen mærker nedgangen mest.

De stillinger, der blev reddet i forhold til første udmelding om afskedigelser, blev sikret ved at sætte en særlig time-aftale for medarbejdere på slagtegangen i bero.

- De har arbejdet 40 timer om ugen og til gengæld fået ekstra ferieuger. Nu er aftalen midlertidigt suspenderet, så de er tilbage på 37 timer om ugen, og den justering gør, at vi kunne redde et antal stillinger, forklarer pressechefen.

- Det er vi gået med til for at redde stillinger, konstaterer tillidsmand Klaus Olesen.

Jens Hansen forventer, at de berørte medarbejdere på slagtegangen kan få 40-timers-aftalen tilbage i løbet af nogle måneder, ligesom han håber, at slagtekapaciteten igen kommer op på 100.000 grise om ugen.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier