Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
hsfo.dk
 Når snoren er af, ved Malik, at arbejdet kalder, og han er god til at finde rotter. Som et-årig dræbte han sin første rotte. Siden er det blevet til op mod 20, men han har hjulpet Jan Tjerrild med at opspore mange, mange flere. Foto: Søren E. Alwan
 Når snoren er af, ved Malik, at arbejdet kalder, og han er god til at finde rotter. Som et-årig dræbte han sin første rotte. Siden er det blevet til op mod 20, men han har hjulpet Jan Tjerrild med at opspore mange, mange flere. Foto: Søren E. Alwan

Horsens får endnu en rottehund

Publiceret: 08.01.2017 12:20
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Det har været så stor en succes at have rottehunden Malik med i rotte-teamet, at Horsens Kommune får endnu en rottehund.

En af Jan Tjerrilds kolleger har besluttet sig for at få en hund. Præcis hvornår ligger dog endnu ikke helt fast.

- Han skal have ordnet sin boligsituation, så der er plads til at have en hund, fortæller Jan Tjerrild og afslører, at det formentlig bliver en cairn-terrier, der bliver kollega til Malik, når den tid kommer.

Det er kommunen, der betaler udgifter til hunden, men den bor hjemme hos rottefængeren og er en del af familien, så baglandet skal være med på at få en hund.

Derfor er det heller ikke et krav, at rottefængerne skal have hund, men ingeniør Tommy Krogh Abrahamsen, tilsynsførende på rottebekæmpelsen i Horsens Kommune, hilser en kommende ny firbenet medarbejder velkommen.

- Det er en vældig stor hjælp med en hund. Det sparer tid i forhold til at finde rottehuller og rotteforekomst, så hvis flere gerne vil have en rottehund, er jeg indstillet på at sige o.k., siger Tommy Krogh Abrahamsen, der også peger på det sociale aspekt.

- Rottebekæmperne kører alene rundt i deres biler, og det er hyggeligt at have en hund med i bilen. Jeg synes, at det er sjovt, at vi kan bruge hundene på den måde.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier