Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
hsfo.dk
 Rune Odgård Eyermann underviser primært i musik og samfundsfag, men bruger også timer på at lave PR og Kommunikation for gymnasiet.Foto: Morten Pape
 Rune Odgård Eyermann underviser primært i musik og samfundsfag, men bruger også timer på at lave PR og Kommunikation for gymnasiet.Foto: Morten Pape

Gymnasier kæmper om eleverne - sådan foregår kampen

Publiceret: 08.01.2017 16:58
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Fællesskab skaber stærk faglighed.

Sådan lyder det i både tekst, lyd og levende billeder, når man klikker sig ind på Tørring Gymnasiums hjemmeside.

Det lokale gymnasium brugte i 2015 over 300.000 kr. på at markedsføre sig selv bl.a. med en ny hjemmeside og en professionel reklamevideo, hvor gymnasiets elever fortæller om det stærke fællesskab blandt de omkring 450 elever og 50 ansatte på skolen. Dertil kommer, at to af gymnasiets lærere har fået timer til kommunikationsarbejde.

Alt sammen i kampen om at tiltrække nye elever til skolen

På grund af investeringen i hjemmesiden m.m. var udgifterne til markedsføring for gymnasiet i 2015 næsten dobbelt så høj som de forgående år.

Alles kamp mod alle
Ifølge studievejleder på Tørring Gymnasium Jesper Ranfelt er det øgede fokus på markedsføring bl.a. kommet som konsekvens af, at gymnasierne i 2007 blev selvejende og fik en økonomi baseret på en taxameterordning.

- I amternes tid samarbejdede vi om fordelingen af eleverne på gymnasierne, men i dag bruger vi en masse penge på at markedsføre os hver især og stå som noget unikt i forhold til nabobyens gymnasium.

- I virkeligheden er 97 pct. af gymnasierne det samme. Vi er pålagt de samme studieretninger, og lærerne er lige så meget fagnørder og originaler på alle gymnasier, lyder det fra Jesper Ranfelt.

Han rejser selv rundt få at repræsentere Tørring Gymnasium på uddannelsesmesser m.m. et tiltag, der også er kommet inden for de sidste 10 år, men han mener ikke, det giver mening at markedsføre sig på at have et særligt musikmiljø, et særligt idrætsmiljø eller et særligt højt naturvidenskabeligt niveau. Det eneste, der efter Jesper Ranfelts mening adskiller Tørring Gymnasium fra nabobyernes gymnasier er størrelse og placering.

- Vi er et lille gymnasium, og den markedsføring, som jeg tror virker bedst er mund til mund metoden. Essensen er, at det er de samme 16-årige unge, vi alle kæmper om at få fat på. Der kommer ikke flere af dem, bare fordi vi bruger en masse penge på markedsføring, lyder det fra studievejlederen.

Fra en til to millioner
Siden 2011 er de fem gymnasier i Horsens Vejle og Tørrings samlede markedsføringsudgift næsten fordoblet fra en til to millioner kr. om året samtidig med, at det samlede antal elever har været stort set det samme.

Erhvervsuddannelserne Learnmark Horsens og Campus Vejle har i den samme periode skåret voldsomt ned på markedsføringsbudgetterne.

Campus Vejle brugte i 2011 3,2 mio kr. på markedsføring (1222 kr. pr. elev) og i 2015 2,2 mio kr. (896 pr. elev).

Learnmark Horsens brugte i 2011 3,8 mio. kr. (1930 pr. elev) og i 2015 450.000 kr. (219 kr. pr. elev).

Seneste web-tv


    Seneste gallerier