Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
hsfo.dk
 Marianne og Knud Erik Ulstrup (t.h.) fra Åløkkevej 7 samt deres naboer, Karsten og Selma Nikolaisen samt Ib Kousholt, ser med bekymring på den stigende lastbilkørsel forbi deres huse, der nu også er begyndt at slå revner. Foto: Mette Mørk
 Hver dag fra tidlig morgen er der gang i lastbiltransporten til og fra den nærliggende grusgrav ved Ørum. Trafikken er så massiv, at beboerne ikke længere føler sig trygge ved at færdes på og omkring Åløkkevej. Foto: Mette Mørk
 Flere steder i Knud Erik Ulstrups hus på Åløkkevej 7 har væggene slået revner, hvilket han mener, skyldes rystelser fra de forbikørende lastbiler.Foto: Mette Mørk
 Revnet væg hos naboen. Foto: Mette Mørk
 Foto: Mette Mørk
 Kommunen har ikke officielle tal for, hvor mange lastbiler der kører ad Åløkkevej, men én af entreprenørerne i grusgraven siger, at trafikken kan have været ekstra stor i forbindelse med vejarbejde på Constantiavej. Foto: Mette Mørk
 Foto: Mette Mørk
 Foto: Mette Mørk
 Marianne og Knud Erik Ulstrup (t.h.) fra Åløkkevej 7 samt deres naboer, Karsten og Selma Nikolaisen samt Ib Kousholt, ser med bekymring på den stigende lastbilkørsel forbi deres huse, der nu også er begyndt at slå revner. Foto: Mette Mørk

Borgere raser: - Lastbiler ødelægger vores privatliv og huse

Publiceret: 07.01.2017 14:41
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Mens borgerne i Ørum kan ånde lettet op og nyde freden oven på sommerens nyanlagte omfartsvej ved byen, står borgerne i den nordlige del af området med store frustrationer.

De seneste måneder har de oplevet en stigende trafik af lastbiler til og fra stedets grusgrave.

Ifølge deres egne optællinger er antallet nu oppe på godt 100 transporter om dagen forbi deres huse, der heller ikke synes at kunne holde til den tonstunge transport.

Undrer sig
- Jeg er ikke klar over, hvorfor der pludselig kører så megen tung transport forbi hernede. Det kan skyldes en øget aktivitet i grusgraven. Det begynder kl. 5.30, og hele dagen suser der tunge køretøjer forbi vores huse - i pendulfart. Vejene er små, og en lastbil fylder det hele. Så når de møder hinanden, kører de ud i rabatterne, som mange steder derfor er helt smadrede, siger Knud Erik Ulstrup.

Han forklarer, at der ingen fartbegrænsning er på vejene omkring hans hus, der ligger på Åløkkevej 7, og at lastbilerne kører langt hurtigere, end vejnettet kan klare.

- Hastigheden, de fleste af chaufførerne lægger for dagen, er voldsom - op mod 80 km i timen, vil jeg skønne. Da vi en af dagene med fagter forsøgte at få nogle af dem til at sænke farten, fik vi fingeren, siger Knud Erik Ulstrup.

Frygter for skader og uheld
Han er flere gange fulgt efter nogle lastbiler i sin egen bil for at se, hvor de kører hen.

- Ruten gik op ad Lille Dalbyvej og via Constantiavej, som atter er blevet åbnet. Andre slog inden om Hedensted midtby om til Bredgade ved Haralds Plads, fortæller Knud Erik Ulstrup, da Folkebladet besøger ham.

Han er bekymret - ikke kun for vejnettet, men også for sit eget og naboernes huse.

- De slår ganske enkelt revner som følge af den tunge trafik, så det her omfatter også materielle skader, der ud over larmen giver os bekymringer, siger han.

- Men hvad værre er, så frygter vi, at nogle en dag bliver slået ihjel. Så mange store biler med så høj en fart hører ikke hjemme på så små veje som vores hernede, siger Knud Erik Ulstrup.

Han og flere andre i området har sendt skriftlige henvendelser til Hedensted Kommune, hvor de påpeger problemet.









Seneste web-tv


    Seneste gallerier