Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
hsfo.dk
 Besart Berisha kan foruden titlen som A-Leagues mest scorende spiller nogensinde prale af, at han har rekorden for det hurtigste hattrick nogensinde i ligaen. I 2011 lavede han nemlig hattrick på bare seks minutter i sin kun fjerde kamp for Brisbane Roar FC. Arkivfoto: Morten Pape
 Besart Berisha kan foruden titlen som A-Leagues mest scorende spiller nogensinde prale af, at han har rekorden for det hurtigste hattrick nogensinde i ligaen. I 2011 lavede han nemlig hattrick på bare seks minutter i sin kun fjerde kamp for Brisbane Roar FC. Arkivfoto: Morten Pape

Tidligere AC’er skriver sig ind i historiebøgerne ”down under”

Publiceret: 08.01.2017 09:34
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print

Annonce

Klik på annoncen for at forstørre den
Den albanske fodboldspiller Besart Berisha, som tidligere har gjort sine hoser grønne på stadion på Langmarksvej, har skrevet sig ind i de australske fodbold-historiebøger.

Den 31-årige angriber er nu den mest scorende spiller i den australske fodboldliga, A-League. Det er han efter at have scoret sit 91. mål i ligaen i en kamp mod Newcastle Jets, som hans klub Melbourne Victory vandt 4-2.

Det skriver TV2 Sporten.

- Da jeg kom til Australien, troede jeg ikke på, at jeg kunne komme i nærheden af rekorden. Og nu har jeg så gjort det. Så selvfølgelig er jeg stolt, siger Besart Berisha til nyhedskanalen ESPN.

- Det føles rigtigt godt, men for at være helt ærlig, så er jeg glad for, at det er overstået nu. Nu vil jeg bare have lov at fokusere på resten af sæsonen. Journalister spørger jo ind til det hele tiden, så det er svært ikke at blive påvirket. Det er ikke nemt at være så tæt på at slå rekorden, siger han.

Berisha har tidligere spillet for en anden australsk klub, Brisbane Roar FC. Herhjemme spillede han først i AaB og siden i AC Horsens, hvor han scorede 15 mål i 45 kampe for de gule. Det var såmænd hans mål i en kamp mod Silkeborg 11. september 2005, der gav Horsens’ den første sejr i Superligaen nogensinde.

Han sluttede sæsonen af som topscorer med 11 fuldtræffere.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier