Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
hsfo.dk
 Casa A/S, der har vundet retten til at udvikle Campusgrunden, arbejder med ideen om at placere et højhus på op til 16 etager midt på grunden. Arkivfoto: Søren E. Alwan
 Casa A/S, der har vundet retten til at udvikle Campusgrunden, arbejder med ideen om at placere et højhus på op til 16 etager midt på grunden. Arkivfoto: Søren E. Alwan

16 etagers højhus i spil på Campusgrunden

Publiceret: 06.01.2017 11:32
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Det kommende byggeri på Campusgrunden ved banegården i Horsens kan få sit helt eget fyrtårn. Udvikleren af grunden, Casa A/S, arbejder med tanken om at placere et højhus på 16 etager på grunden.

Kommunen har netop sendt de overordnede planer for grunden i en såkaldt 14 dages idefase, hvor borgere og andre interesserede kan komme med input til, hvad der skal med i det kommuneplantillæg, der er lige på trapperne.

I materialet fra kommunen står der bl.a.: ”For at skabe et attraktivt uddannelsesmæssigt kraftcenter, påtænker Horsens Kommune blandt andet at hæve bebyggelsesprocenten for området samt skabe mulighed for at bygge et højhus. Højhuset skal placeres hensigtsmæssigt centralt i området. Højhuset påtænkes opført i op til 16 etager”.

Michael Mortensen, direktør i Casa A/S, der har vundet retten til at udvikle grunden, fortæller, at tre arkitektfirmaer, RUM, Arkitema og C.F. Møllers Tegnestue, i øjeblikket er ved at give deres bud på en udformning af grunden, og han bekræfter, at et højhus på op til 16 etager er med i rammerne for det arbejde.

- Men det er ikke sikkert, at det bliver sådan. Der må vi afvente arkitekternes arbejde og det lokalplanforslag, der kommer ud af det. Det allervigtigste for mig i forbindelse med idefasen er, at borgerne får en mulighed for at komme med deres bud på, hvad der skal med i planen. Der kan sagtens være ting, vi har glemt, siger han.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier