Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
hsfo.dk
 Jens Heslop. Arkivfoto
 Casa A/S, der har vundet retten til at udvikle Campusgrunden, arbejder med ideen om at placere et højhus på op til 16 etager midt på grunden. Arkivfoto: Søren E. Alwan
 Jens Heslop. Arkivfoto

- Intenst byggeri, men det skal man ikke være bange for, lyder det om 16 etager i midtbyen

Publiceret: 06.01.2017 14:11
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Teknisk direktør Jens Heslop, Horsens Kommune, forventer, at de første store skridt mod et 16 etager højt byggeri på Campusgrunden i Horsens kan tages i løbet af februar.

Et lokalplanforslag og et kommuneplantillæg kan være klar til at blive behandlet på teknik- og miljøudvalgets møde i månedens løb, og i givet fald vil embedsmændene anbefale politikerne at sige ja til et højhus på grunden, siger han.

Det er Casa A/S, der har vundet retten til at udvikle den store grund ved banegården, der bl.a. skal huse lokale uddannelser, og at det bliver et masivt byggeri, lægger Jens Heslop ikke skjul på.

Intenst byggeri
- Casa har sammen med de interesserede uddannelsesinstitutioner udviklet på grunden, og konceptet er jo, at vi skal have mest muligt ud af grunden. Det bliver et intenst byggeri, men det skal man ikke være bange for, siger han.

bebyggelsesprocenten på grunden står til at blive hævet ganske betragteligt.

I dag er den maksimale bebyggelsesprocent 150, i udbudsmaterialet står der, at den må være 200. Nu er tanken, at bebyggelsesprocenten skal hæves til 275.

- Det betyder jo så også, at kommunen får flere penge for grunden, men det er ikke det afgørende. Det afgørende er at skabe de bedste rammer for de uddannelsesinstitutioner, der flytter ned til Campusgrunden, siger Jens Heslop.

Bliver højhuset en realitet, bliver byggeriet det næsthøjeste af flere planlagte høje byggerier. Der er netop vedtaget en lokalplan for Nopagrunden på Nordhavnen, og her er der planlagt et højhus på 20 etager. Derudover planlægger NRgI et byggeri på ni etager i Blumersgade, og Casa A/S er ved at bygge Geiserne på Havnetrekanten på 10 og 11 etager.

Kommunens idéfase, som højhusplanerne er en del af, løber frem til 18. januar.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier