Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
hsfo.dk

Politiet løslader 51-årig i sag om tv-nedbrud nytårsaften

Publiceret: 06.01.2017 11:29
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Af Ritzau
En 51-årig mand, der er sigtet og anholdt i sagen om YouSee-nedbrud nytårsaften, bliver løsladt. Det oplyser Københavns Politi.

Manden skulle ellers efter planen fremstilles i grundlovsforhør fredag klokken 11.45 i dommervagten på Politigården i København.

Nye oplysninger ligger til grund for beslutningen om at løslade den formodede gerningsmand, forklarer advokaturchef Dorit Borgaard.

På nuværende tidspunkt er der ikke grundlag for at kræve manden varetægtsfængslet, lyder det.

Københavns Politi modtog de nye informationer fredag formiddag.

Stadig sigtet
Advokaturchef Dorit Borgaard vil ikke fortælle om karakteren af oplysningerne, eller hvem der er kommet med oplysningerne.

Den 51-årige mand er imidlertid stadig sigtet i sagen.

Han er sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 193, der omhandler ”omfattende forstyrrelse af driften af fjernsynsanlæg”.

Vicepolitiinspektør Jens Møller fra Københavns Politi oplyste fredag morgen, at yderligere én sigtelse ville blive fremlagt ved det nu aflyste grundlovsforhør.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier