Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
hsfo.dk
 Ruth Johansen foran sin forretning, der nu har eksisteret i 17 år. Tøjbutikken fortsætter, men adressen skifter måske. Arkivfoto: Morten Marboe
 Ruth Johansen foran sin forretning, der nu har eksisteret i 17 år. Tøjbutikken fortsætter, men adressen skifter måske. Arkivfoto: Morten Marboe

Kendt tøjforretning sælger - men fortsætter

Publiceret: 05.01.2017 18:10
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Den kendte tøjforretning ”Hos Ruth” i Nr. Snede fortsætter, selv om ejeren af butikken, Ruth Johansen, har sat sin og ægtemandens ejendom på Rosengade 2 til salg.

- Min mand og jeg har planer om at bygge et nyt hus her i Nr. Snede - det har vi drømt om længe - og da vi jo ikke vil sidde med to ejendomme, har vi nu sat Rosengade 2 til salg. Men jeg fortsætter med tøjforretningen. Og jeg har allerede købt ind til næste sæson, siger 62-årige Ruth Johansen, der har drevet sin dametøjs- og børnetøjsforretning i 17 år.

Det er ikke mange dage siden, at Ruth Johansen og ægtemanden John satte ejendommen på Rosengade 2 til salg. Ejendommen rummer en bolig på 205 kvadratmeter og et butikslokale på 69 kvadratmeter, og det er sat til en pris af 1.475.000 kroner.

Lokale modeller
Flere af Ruth Johansens kunder har allerede spurgt, om hun fortsat vil drive butikken. Og det vil hun.

- Måske kan vi fortsætte butikken på den nuværende adresse her på Rosengade og leje butikslokalet, hvis det er i orden med de kommende ejere. Hvis ikke, så finder jeg et nyt sted til forretningen, siger Ruth Johansen.

At hun har tænkt sig at fortsætte, understreges også af, at hun er begyndt at planlægge de kommende modeshows.

Således er forårets store modeopvisning i Boest Forsamlingshus blevet programsat. Den skal finde sted 5. april, og det bliver traditionen tro en opvisning med lokale modeller.

Ruth Johansen har i flere år samlet masser af kunder til sine modeopvisninger. Ikke blot i Boest, men også på flere af de lokale pleje- og ældrecentre - Bavnehøj i Nr. Snede, Østervang i Klovborg og Solbakken i Ejstrupholm.

- Jeg fortsætter med at arrangere modeshows på plejecentrene, så længe de bliver ved med at spørge mig, siger Ruth Johansen.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier