Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
hsfo.dk
 Sangerinden Ida Wenøe er selv på plakaten i sin barndomsby til Træden Winter Folk. Ida Wenøe bor for tiden i Berlin, hvor hun lever af sin musik. Arkivfoto
 Det er over 10 år siden, at Martin Fehr Therkildsen og Ida Wenøe flyttede fra Træden. Kærlighed til byen og området gør, at de to nu vil holde musikfestival i Træden. Privatfoto
 Sangerinden Ida Wenøe er selv på plakaten i sin barndomsby til Træden Winter Folk. Ida Wenøe bor for tiden i Berlin, hvor hun lever af sin musik. Arkivfoto

Venner klar med vinterfestival

Publiceret: 05.01.2017 16:11
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Af Henrik C. Sandvad

Annonce

Klik på annoncen for at forstørre den
Den lille landsby Træden vil lørdag 4. februar for første gang lægge ramme til vinterfestivalen Træden Winter Folk.

Bag det nye initiativ står barndomsvennerne Martin Fehr Therkildsen og sangerinden Ida Wenøe, som begge er vokset op i Træden. De arrangerer koncerten i samarbejde med en række lokale borgere fra Træden.

Festivalen vil byde på seks til syv professionelle musikere, som vil komme og spille i forsamlingshuset og i kirken, og det er dermed lagt op til en række intime koncerter i vinterkulden.

- Vi er ved at få booket de sidste navne i øjeblikket, så tingene er tæt på at falde på plads. Musikprogrammet bliver lidt blandet fra noget, der er meget inspireret af folkemusikken til noget, der er lidt mere singer-songwriter og countrypræget musik, siger Martin Fehr Therkildsen.

Blandet musikprogram
Der er kun omkring 100 billetter til salg til den lille festival, hvilket hovedsageligt skyldes den trange plads i Træden Forsamlingshus.

Med i billetprisen på 500 kroner er der også fællesspisning, og maden står Købmandscaféen for på selve aftenen.

- Vi kører med to scener. En i forsamlingshuset og en i kirken, og så skifter vi undervejs, så publikum må ud på en fælles gåtur. Vi har desuden fået det arrangeret sådan, at hver koncert starter med en fællessang, som kunstneren har valgt, så vi også får inddraget publikum i musikken, siger Martin Fehr Therkildsen.

I forbindelse med planlægningen af Træden Winter Folk har de to koncertarrangører blandt andet trukket på Ida Wenøes mange kontakter i musikmiljøet.

Det har medført aftaler med både danske og internationale musikere.

Musikprogrammet består således indtil nu af Mads Beldring, Lydia Hol fra Canada, Kaspar Kaae, Lyspunkt, Ida Wenøe og Floating Sofa Quartet, som er et rigtig folkemusik-orkester med musikere fra både Danmark, Sverige og Finland.

- Både Ida og jeg er rigtig begejstret for det program, vi har fået sat sammen. Vi synes, vi kommer godt rundt rent musikalsk. Vi har fået så mange positive tilkendegivelser fra musikere, som gerne ville spille. Vi har dog ikke plads til dem alle, så vi er forventningsfulde omkring, at vi også til næste år vil kunne lave et stærkt program, hvis ellers festivalen bliver en succes, siger Martin Fehr Therkildsen.

Håber på overskud
Indtil videre er der stadig billetter at få til Træden Winter Folk, og arrangørerne håber at kunne melde udsolgt engang i januar.

Træden Winter Folk arrangeres udelukkende på frivillige arbejdskraft, mens musikerne er de eneste, som får betaling for deres arbejde.

Budgettet for hele festivalen er mellem 70.000 til 80.000 kroner. Og festivalen har fået 15.000 kroner i støtte fra Købmandscaféen. Det er derfor vigtigt, at alle billetter bliver solgt.

- Vores ambition er at lave et lille overskud, så vi har lidt kapital til næste års festival. Det er for farligt at satse på, at det går i nul. Derfor håber vi på et lille plus, så vi kan lave nogle spændende bookinger til næste år, siger Martin Fehr Therkildsen.

De to koncertarrangører håber, at Træden Winter Folk bliver en hyggelig og intim koncert, hvor der er spændende musikalske oplevelser for publikum.

- Det bliver spændende at tage noget ny musik til Træden. Der venter nogle meget specielle koncertoplevelser, og man vil få masser af indtryk. Bare det at vi til en koncert får kirkeorglet i gang, mens man bagefter vil opleve en fyr med en guitar. Det vil blive meget forskelligartet, lyder det fra koncertarrangøreren. Han synes, det har været meget specielt at skabe en festival i sin barndomsby.

- Det har været nærmest rørende at mærke den opbakningen til arrangementet fra folk i lokalmiljøet. Træden og omegn bobler af initiativ for tiden, og det er en stor oplevelse for både mig og Ida at være en del af, siger Martin Fehr Therkildsen.

Billetter til Træden Winter Folk kan købes på hjemmesiden www.biletto.dk.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier