Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
hsfo.dk
 Genrefoto.
 Genrefoto.

Politiet anholder mand i sag om YouSee-nedbrud

Publiceret: 05.01.2017 15:13 | Senest opdateret: 05.01.2017 15:16
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Af Ritzau
En 51-årig dansk mand er torsdag blevet anholdt i forbindelse med YouSees store nedbrud nytårsaften.

Det oplyser Københavns Politi.

Manden er blevet sigtet for at have overtrådt straffelovens paragraf 193, der omhandler ”omfattende forstyrrelse af driften af fjernsynsanlæg”.

Politiet skriver, at der er blevet gennemført ransagninger og sikret udstyr, som nu skal videre til tekniske undersøgelser.

- Vi har endnu ikke fået afhørt ham. Der er et stort materiale, der skal gennemgås.

- Så det vil først blive afgjort fredag morgen, om han skal fremstilles i grundlovsforhør, siger vicepolitiinspektør Jens Møller til Ritzau.

Flere end en million blev ramt
Tidligere torsdag kunne YouSee fortælle, at man efter en intern undersøgelse har meldt sagen til Københavns Politi.

Mere end en million tv-kunder blev ramt af nedbruddet, som siden er blevet efterforsket internt.

Mandag meldte Center for Cybersikkerhed (CFCS) under Forsvarets Efterretningstjeneste, at man gik ind i sagen.

I første omgang lød meldingen fra CFCS, at det var ren rutine. Tv-signalet er en del af det nationale beredskab, og derfor bliver CFCS automatisk involveret ved større nedbrud.

YouSee anmeldte sagen, da den interne undersøgelse viste, at der var tale om en ”bevidst skadelig handling”.

/ritzau/







Seneste web-tv


    Seneste gallerier