Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
hsfo.dk
 - Med Astrid Søes Poulsen som direktør er vi i bestyrelsen sikre på, at vi har den profil i spidsen for Fængslet, som kan sikre den videre udvikling af byens fremtrædende brand, siger bestyrelsens næstformand Henning Nørbæk.Foto: Fængslet
 - Med Astrid Søes Poulsen som direktør er vi i bestyrelsen sikre på, at vi har den profil i spidsen for Fængslet, som kan sikre den videre udvikling af byens fremtrædende brand, siger bestyrelsens næstformand Henning Nørbæk.Foto: Fængslet

Fængslet henter sin nye direktør fra egne rækker

Publiceret: 30.12.2016 11:00
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Af Chr. Rimestad
Fængslet henter sin nye direktør fra egne rækker.

Pr. 1. januar tager 44-årige Astrid Søes Poulsen over som leder af den store institution på Fussingsvej i Horsens.

Hun har det seneste års tid været kommunikationschef på Fængslet. Forud ligger en uddannelse som cang.mag i litteratur og filosofi samt en række år som bl.a. kommunikationschef for advokatkæden Advodan.

Stærkt ansøger-felt
Henning Nørbæk, næstformanden i Fonden Fængslets bestyrelse og de seneste måneder konstitueret direktør for Fængslet, kalder feltet af ansøgere til direktør-stillingen for stærkt.

Det blev dog på de indre linjer, bestyrelsen fandt den bedst velkvalificerede, siger han.

Astrid Søes Poulsen har, påpeger han, en bred faglighed inden for kommunikation, branding og kommerciel virksomhed. Derudover har den nye direktør en stærk lokal forankring, idet hun er født og opvokset i Horsens og bor i byen med sin familie.

- Vi er i bestyrelsen meget glade for, at vi med Astrid Søes Poulsen har fundet den chef, som kan løfte Fængslet op på de næste trin, siger Henning Nørbæk. Astrid er en dygtig strateg og kommunikator. Derudover har hun allerede i sit virke på Fængslet vist forrygende gode evner til at samarbejde med det meget brede felt af interessenter og samarbejdspartnere inden for erhverv, kommunikation og kultur, som er så vigtige for Fængslets videre udvikling.

Store ambitioner
Forude venter masser at se til for den nye direktør: åbningen af flugtkongen Carl August Lorentzens tunnel, Aarhus 2017-projektet ”Freedom Prison”, koncerten med Rammstein og en lang række events og kulturbegivenheder, fordelt over hele året, som Krimimessen, motorcykelfestivalen, tattoo-festivalen Prison Ink og Middelalderfestivalen.

Samtidig begynder arbejdet med at realisere tre store sigtelinje-projekter: en kommende konference- og koncertsal Vestsalen, Den Grønne Ring, som skal åbne området omkring Fængslet, og Værkstedsbyen som centrum for iværksættere og kreative kræfter.

Desuden skal Astrid Søes Poulsen og de andre ansatte arbejde målrettet på at styrke Fængslets økonomiske grundlag gennem fortsat fokus på aktiviteter, der kan sikre indtægter for institutionen.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier