Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
hsfo.dk
 Ingeborg Hansen fra Taulov var tidligere på året med til at sætte fokus på uens behandling af borgerne i trekantkommunerne, da hun ikke kunne få lov at benytte flexkørsel til at besøge sin syge mand på Kolding Sygehus. DF fik de øvrige partier med på, at der i budget 2017 er penge til at tage flextrafik over kommunegrænsen. Men sygehuslukningen kræver måske yderligere penge til transport-løsninger. Arkivfoto: Mads Hansen
 Ingeborg Hansen fra Taulov var tidligere på året med til at sætte fokus på uens behandling af borgerne i trekantkommunerne, da hun ikke kunne få lov at benytte flexkørsel til at besøge sin syge mand på Kolding Sygehus. DF fik de øvrige partier med på, at der i budget 2017 er penge til at tage flextrafik over kommunegrænsen. Men sygehuslukningen kræver måske yderligere penge til transport-løsninger. Arkivfoto: Mads Hansen

Sygehuslukning kræver servicetjek af transport

Publiceret: 30.12.2016 13:40
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
1. januar bliver det muligt at benytte den såkaldte flextrafik ud over kommunegrænsen, men viceborgmester Susanne Eilersen (DF) beder nu om et servicetjek af hele kørselsordningen for ældre og handicappede.

- Vi skal være sikre på, at alle fredericianere har mulighed for at komme frem til sygehuset til undersøgelser eller til besøg hos pårørende, siger Susanne Eilersen.

Tidligere på året viste det sig, at det ikke var muligt for Fredericia-borgere at benytte flextransport ud over kommunegrænsen. Men Ingeborg Hansen fra Taulov gik til både avis og Susanne Eilersen og gjorde opmærksom på, at borgere i Fredericia var dårligere stillet end i nabokommunerne. Så fik DF sat midler af til at udvide ordningen på budget 2017.

- Budgettet træder i kraft lige om lidt og fra den dato kan man benytte flextransport til både Vejle og Kolding sygehuse, siger Susanne Eilersen.

Hvem kan få tilbud
Men tilbuddet om kørsel skal måske yderligere udvides. Er man visiteret til handicapkørsel med flex, så er der i følge loven kun krav om, at det skal tilbydes personer med bevægelseshandicap - ikke personer med synshandicap. Og det ønsker Susanne Eilersen også belyst.

- Jeg vil bede forvaltningen om en fuld redegørelse for, hvem der kan få transport og hvilke eventuelle udfordringer, der kan være. Vi står i en ny situation, efter sygehuset og skadeklinik er lukket. Den beslutning er taget for mange år siden, og det kan vi ikke ændre, men vi må sikre, at vores borgere har mulighed for at opsøge den hjælp, de har behov for, siger hun.

Det fulde overblik
Det lykkedes tidligere på måneden at sikre regionsrådets opbakning til, at patienter fortsat kan få taget blodprøver og EKG i det kommende sundhedshus på sygehuset, men der kan være andre patienter, der nu skal tage turen til enten Vejle eller Kolding.

- Og jeg vil være sikker på, at ingen hindres i at kan komme af sted, siger Susanne Eilersen.

Hvordan de nye regler præcist kommer til at gælde ønsker hun svar på, og også at borgerne kan orientere sig i de nye muligheder.

- Vi skal være sikre på, at folk ved, hvilke muligheder der er. Jeg er også indstillet på, at vi må finde pengene, hvis der viser sig et behov for at udvide ordningen. Vi kommer trods alt ud med et godt økonomisk resultat i kommunen i 2016, siger Susanne Eilersen.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier